Find job

Account Manager med fokus på nysalg til Danmarks største it-jobbank

Trives du med at skabe nye kontakter, stærke relationer og salg?

Så vil vi rigtig gerne snakke med dig. Vi er nemlig på jagt efter dig, der kan sælge og rådgive og samtidig har den snilde, der skal til for at kunne arbejde professionelt med it-branchen.

Det behøver ikke være svært at levere sublim service. Det ved du allerede, og det ved vi i it-jobbank. For vi er kendt for vores gode service. Det har blandt andet været med til at gøre os til Danmarks største it-jobportal.

Som vores nye Account Manager får du ansvar for at sælge it-jobbanks samt Computerworlds løsninger inden for jobannoncering og employer branding kampagner til alle slags virksomheder, der har brug for it-medarbejdere. Din primære opgave bliver at opbygge din egen portefølje, men du får også faste kunder. Det gør du over telefonen, men synes du, at det giver mening for en kunde, har du selvfølgelig også mulighed for at tage et kundemøde.

Du bliver bindeleddet mellem it-kandidater og kunder.

For uanset om du taler med HR-medarbejdere, it-chefer eller direktøren, er vi sat i verden for at hjælpe dem med at finde den bedste it-kandidat til deres ledige stilling. Så du får mange stærke relationer og givtige dialoger, hvor du kan vise hvad du kan som rådgiver.

Du bliver også meget andet end et bindeled. Vi ønsker os en super kollega, der vil være del af en stærk salgskultur og bidrage til den familiefølelse, vi har opbygget på vores kontor på Islands Brygge i København.

Her får du, ud over en lækker udsigt ud over hovedstaden, stor opbakning fra din chef og kollegaer, en god, fast løn med provision samt pension og sundhedssikring, mobiltelefon, frokostordning, internet og lignende, der hører til i en moderne virksomhed.

Kan kunderne høre begejstringen og smilet i din stemme, og kan du lide en salgskultur hvor der både er plads til intern konkurrence, samtidig med at vi løfter i fællesskab og har det sjovt med hinanden? Så skal du helt sikkert søge jobbet." – Torben Tronborg, salgschef it-jobbank.

Talent, integritet, innovation, resultater.

Det er vores værdier, så dem skal du kunne spejle dig i, hvis du beslutter dig for at søge. Vi forventer at du har erfaring med canvas- og b2b-salg og nyder at rådgive, udfordre og sælge til kunderne over telefonen. Har du endda en baggrund fra it- eller rekrutteringsbranchen, bliver vi meget glade.

Sublim service ved du meget om. Knapt så meget ved du måske om it og rekruttering trods din baggrund. Det er dog ikke nogen ulempe. For du opvejer det med dit drive, din nysgerrighed og tekniske forståelse samt en bundsolid indsats. Du skal være omstillingsparat, da it-branchen er i fremgang – og fordi vi er en del af Jobindex-koncernen, hvor spændende muligheder og nye tiltag ofte opstår.

Vil du være med? Så grib chancen nu.

Dine nye kollegaer glæder sig til at tage imod dig. Har du spørgsmål til jobbet, skal du ikke holde dig tilbage med at ringe til salgschef Torben Tronborg på telefon 7225 1586 eller 2285 2285.

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling og har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte sourcing- og rekrutteringsansvarlig Charlotte Hansen på tlf. 3832 3429. Vi afholder løbende samtaler, og når den rette dukker op, slutter vi forløbet - så send din ansøgning nu og senest d. 22. januar 2017 via ansøgningsknappen nederst på siden.

Du kan læse mere om os på www.it-jobbank.dk.


Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser derfor din ansøgning igennem og tager kontakt til dig, hvis du går videre i processen. Herefter kan du blive inviteret til jobsamtale, som foregår hos den ansættende virksomhed. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.