Find job

KAM til industrikunder

B6 Gruppen har gennem de sidste 30 år været blandt Europas førende producenter inden for polymere applikationer. Virksomheden indgår i tætte samarbejder med sine kunder om leverancer og produktudvikling af kundespecifikke løsninger og materialer. B6 Gruppen fokuserer på kvalitet og komfort, og sætter altid kundens krav og specifikationer i centrum. Virksomheden ønsker nu at styrke salget med en KAM til understøttelse af virksomhedens fremtidige strategi.

KAM til industrikunder
Teknisk salg – Løsninger – Innovation
 

Med reference til Business Unit Manager for B6 Akustik får du ansvaret for udvalgte større kunder i Danmark og udland.

I samarbejde med kunderne skal du identificere mulige projekter, hvori B6’s kompetence, erfaring og produkter kan anvendes. Du skal gennemføre hele salgsprocessen fra identifikation, over møder og tilbud, sikre at den tekniske dokumentation og tegninger er overensstemmende samt afslutning og opfølgning. Stillingen stiller store krav til dine evner som relationsbygger, og du skal være indstillet på længere salgsprocesser.

Dine primære opgaver bliver således at identificere og omsætte kundernes behov til løsninger. Via dialog og rådgivning skal du informere kunderne om mulighederne og føre dem sikkert gennem de mange valg, der skal træffes. Ved forespørgsler skal du kvalificere disse, således at ressourcerne udnyttes optimalt.

Du skal som udgangspunkt være teknisk velfunderet/erfaren og kunne tilegne dig ny teknisk viden på et relativt højt niveau. Du skal turde stille de vanskelige tekniske spørgsmål samt håndtere de nødvendige kommercielle diskussioner og opgaver. Når den rette løsning er på plads, er du ”købmanden”, der kan lukke salget og få den rigtige pris for opgaven.

Vi forventer, at du har kommerciel erfaring med salg til industrien. Det er en fordel, hvis du kender til lignende produkter, men det er ikke et krav.

Din uddannelsesmæssige baggrund er formodentlig som tømrer, smed, maskinarbejder eller lignende, gerne med en overbygning som teknikker eller anden relevant teknisk supplerende uddannelse. Du kan også have en uddannelse som maskinmester eller ingeniør. Du behersker engelsk og evt. tysk, og du trives i en lokalt forankret men internationalt orienteret virksomhed. Du må forvente nogle rejsedage – op til 40 dage om året.

Som person matcher du en stilling, hvor der stilles store krav til din nysgerrighed, selvstændighed og kreativitet. Du skal kunne tænke i løsninger og se mulighederne i kundernes projekter.

Du har et højt drive, gode samarbejdsevner, er udadvendt og naturlig nysgerrig. Du ved, at der skal tages fat, og du trives i et miljø, hvor det til tider går stærkt. Virksomheden er præget af en uformel tone og højt humør, hvilket du naturligt skal kunne falde ind i.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en international virksomhed, som vokser. Du får selvstændigt ansvar i et velfungerende team. Vi forventer, at du bor eller tager bopæl i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomhedens domicil i Sæby – maximalt 45 minutter.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”379-B6A” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør fra Sensu A/S, John Tveit på + 45 20 774 333. For yderligere information om B6 Akustik se http://www.b6akustik.dk/.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Sæby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.