Find job

VVS-installatør i Aalborg

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, som med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 250 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Til at styrke firmaet yderligere søger vi en 

VVS-installatør i Aalborg
Teknisk sagsgennemgang – Logistik

 

Med reference til afdelingslederen for VVS Typehuse foretager du den tekniske sagsgennemgang på et større antal typehusprojekter, og du håndterer myndigheds-behandlingen i forhold til bl.a. forsyningsselskaberne. Du fører tilsyn og sikrer, at tidsplaner overholdes, og du deltager i trykprøvninger på byggepladsen. Du har et godt kendskab til Calwin, Autocad og Excel, og du er i stand til selvstændigt at udarbejde tilbud og mindre tegninger. Udarbejdelse af KS materiale er ligeledes et naturligt arbejdsområde for dig. Afhængig af din erfaring og ønsker vil der også være mulighed for at deltage i mindre entrepriseopgaver. Du vil samtidig indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i VVS-afdelingen i Aalborg, men du er også klar til at bistå i firmaets øvrige afdelinger.

Uggerly Installation A/S er meget velkonsolideret og i god vækst, og har bl.a. fået store entrepriser på det nye sygehus i Aalborg. VVS-afdelingen er vokset støt de senere år, og 2 VVS-firmaer i Aalborg-området er opkøbt i 2016.

Vi forventer, du bor i hensigtsmæssigt køreafstand fra Aalborg og gerne nord for Limfjorden.

Såvel kunder, kollegaer og medarbejdere oplever dig som venlig og imødekommende, men også tydelig i din kommunikation. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse af Uggerly Installation A/S. Systematik og orden er naturligt for dig.

Du har en baggrund som VVS-installatør og har muligvis erfaring fra en tilsvarende stilling i det udførende led eller fra grossist eller rådgiver. Du bruger din PC som et naturligt arbejdsredskab og har en god teknisk forståelse.

Du indgår i Aalborg-teamet som en vellidt kollega, du samarbejder naturligt, har et godt overblik og er klar til at bruge dine kompetencer bredt i huset.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed, der vokser. Du får selvstændigt ansvar og gode karrieremuligheder i en vækstvirksomhed.

Er du vores nye VVS-installatør, og kan du genkende dig selv i vores værdier, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”375-UGG” til job@sensu.dk. For yderligere information og spørgsmål kontakt chefkonsulent Flemming Lund, Sensu A/S på telefon 5077 0451.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.