Find job

Tekniker/smed til fast nathold

 

Til en af Danmarks store fødevarevirksomheder – med hovedkontor, ledelse og produktion i Danmark – søger vi en tekniker til vedligeholdsafdelingen på vores danske fabrik i Frederikssund.

CO-RO A/S er en global virksomhed, hvor ca. 1000 ansatte – heraf ca. 300 i Danmark - skaber en omsætning på ca. 2. mia. DKK gennem salg af egne mærkevarer til mere end 80 markeder. Virksomheden producerer og markedsfører drikkekoncentrater, læskedrikke og frys-selv is med internationalt anerkendte varemærker som SUNQUICK, SUNTOP, SUNCOLA, SUNJOY og SUN LOLLY.

Salget sker via et omfattende globalt og lokalt netværk af partnere, distributører og joint ventures. Produktionen foregår hovedsageligt i Danmark, Mellemøsten, Kina og Malaysia, samt hos 6 lokale licenstappere.

Jobbet:

Stillingen har reference til lederen af Supply & Utilities. Du vil i jobbet blive del af et team kaldet ”Supply & Utilities” med i alt 5 medarbejdere. Vedligeholdsafdelingen består derudover af tre teams; ”Preventive Maintenance”, ”Line Maintenance samt ”Facility”.

Som tekniker/smed på fast nathold i ”Supply & Utilities” får du primært ansvaret for teknisk support på vores procesfabrik om natten. Fejlfinding og reparation af automatiksystemer/el samt mekanik på automatiske procesanlæg bliver en del af din arbejdsdag, så erfaring heri vil være en fordel. Derudover får du som tekniker/smed på nathold ansvaret for vedligehold af forskelligt transportmateriel såsom mobiltanke, fladvogne med videre. Til denne del af jobbet er det vigtigt med kompetencer indenfor svejsning og andre former for metalbearbejdning.

Derudover er det vigtigt at andre afdelinger kan dækkes til et vist niveau, så en lidt bredere introduktion til øvrige opgaver/produktionsanlæg i fabrikken vil også blive aktuelt.

Din profil:

  • Du har mindst 5 års erfaring med de nævnte opgaver fra en tilsvarende stilling som smed, mekaniker eller lignende.
  • Du holder af og er vant til at arbejde om natten.
  • Du er positiv og ansvarsbevidst
  • Du er fleksibel og er samarbejdsorienteret
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø med glade, hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • Et ledelsesmiljø, der er målsættende, konsultativt og uformelt
  • En kultur, der er international og vækstsøgende
  • God balance mellem arbejdstid og fritid
  • Mulighed for faglige og personlige udfordringer
  • En aktiv personaleforening, der arrangerer aktiviteter indenfor sport, teater etc.
  • Kantine- og massageordning samt motionsrum
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning

Ansøgning:

Fremsend din ansøgning vedlagt alle relevante eksamenspapirer via "Søg jobbet her". Mrk. "Tekniker til fast nathold."

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - samtaler afholdes løbende

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen rettes venligst til Functional Manager, Maintenance Niels Ebbesen på telefon 30 17 35 33. Læs mere om CO-RO A/S på www.co-ro.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederikssund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.