Find job

Group Controller - Koncernregnskab

Conscia er førende indenfor it-infrastrukturløsninger og har med stor succes udvidet vores danske forretning med søsterselskaber i Sverige og Norge. Vi oplever fortsat en markant vækst og søger derfor en ambitiøs og energisk kollega, der kan tage ansvaret for koncernregnskaberne samt drive controlling- og analyseopgaver for vores koncern.

Vi forventer, at du er stærk til at kommunikere og supportere forskellige stakeholders, inkl. vores ejere Axcel. Som en del af en Nordisk virksomhed finder du det naturligt at arbejde både med kort og længere horisont, og du kan arbejde på et strategisk plan såvel som mere taktisk/operationelt. Du trives med at blive udfordret og selv udfordre dine omgivelser, og så har du det godt med et højt tempo, store frihedsgrader og en ambitiøs strategi på en arbejdsplads, hvor samarbejde er nøgleord, og hvor der er rige muligheder for at udvikle sig.

Det er vigtigt, at du kan dokumentere en bred, gerne international, erfaring fra økonomi, og at du har erfaring med konsolidering, skat, balance plus diverse regnskabsopgaver. Du har det som en fisk i vandet, når det gælder opgaverne i økonomi- og regnskabsafdelingen, herunder bl.a. budgettering og rapportering. 

Hvad tilbydes du:

Du får en central rolle uden personaleansvar i finans/økonomi med direkte reference til koncernens CFO. Du tilbydes et spændende, udfordrende og alsidigt job – hvor vi forventer meget af dig og samtidig giver dig stor frihed og gode udviklingsmuligheder. 

Ansvarsområder:

  • Udarbejdelse af årsregnskaber for koncernen
  • Forberedelse af revisionsmateriale til revisor og revisionsudvalg herunder opfølgning på protokol/ledelsesbrev
  • Ansvar for implementering af nye regnskabsregler samt opdatering/implementering af procesbeskrivelser
  • Deltagelse i intern rapportering til koncernens ledelse og Axcel
  • Finansiel controlling af koncernen og konsolidering af regnskaber
  • Deltagelse i opkøb
  • Diverse analyseopgaver og økonomiprojekter

Du vil blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke og pensionsordning, samt kollegaer der brænder for deres ansvarsområder i et resultatorienteret og udviklende miljø.

Du:

  • Har mindst 3-4 års erfaring fra økonomi/regnskab
  • Har en videregående regnskabsuddannelse, fx HD, Cand. Merc. eller lign.
  • Arbejder engageret, proaktivt og er selvkørende
  • Har lyst til at lære og videreudvikle dig
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og du når dine ting til tiden
  • Er energisk, robust, målrettet og har en god portion humor
  • Besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner

Vi forestiller os, at den rette kandidat allerede har erfaring som revisor, finansiel controller eller som regnskabsansvarlig – gerne fra en nordisk virksomhed. Herudover forventer vi, at du har flair for IT og stor erfaring med Excel, samt at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

Tiltrædelse: 1. marts 2017, eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Senest den 22. januar 2017, men gerne inden da vi løbende afholder samtaler.

For at søge stillingen bedes du sende din ansøgning og CV markeret ”Conscia – 2017” til: job@incipia.dk, Incipia forestår rekrutteringsprocessen og har du spørgsmål så ring venligst til Hasse Steenbuch på telefon 40 10 62 80.

Conscia, som er ejet af Axcel, leverer it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed og mobilitet. Sammen med vores kunder arbejder vi målrettet for at få det størst mulige udbytte af de nyeste teknologier. Vi vil være de dygtigste inden for vores områder og kombinerer en dyb faglighed med den rette indstilling til, at projekterne lykkes, og at opgaver løses hurtigt og effektivt.

Du kan læse med om Conscia på: www.conscia.dk.

Incipia er en specialiseret konsulentvirksomhed. Vores kunder er vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de er fulde af menneskelige ressourcer, som det handler om at få til at agere, så at de skaber værdi i forretningen. Incipia's filosofi bygger på hovedområderne; Rekruttering, Assessment samt HR Konsulentydelser. I alle opgaver tager vi udgangspunkt i din virksomhed og tænker i helheder. For mere information besøg venligst www.incipia.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Brøndby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.