Find job

Projektleder med kendskab til jernbanesikkerhed

Har du lyst til at arbejde med projektledelse med fokus på jernbanesikkerhed i Metroselskabet?

Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en projektleder med kendskab til jernbanesikkerhed til enheden for Sikkerhed og Miljø (SE). Enheden har i alt ca. 32 medarbejdere, og du vil blive en del af et team af dygtige og engagerede medarbejdere, der selvstændigt arbejder med myndighedsgodkendelser, -procedurer, -kontrol og inspektioner.

Cityringsprojektet nærmer sig den fase, hvor delsystemer/udstyr skal installeres, og du vil skulle være bindeleddet mellem disse installationer og den allerede udarbejdede sikkerhedsdokumentation og derved sikre at nødvendig testdokumentation er udarbejdet.

Ansvarsområder:

  • Koordinering af den samlede proces for trinvis godkendelse på projekter i Metroselskabet.
  • Sikre at sikkerhedsdokumentationen overholder CENELEC og BOStrab standarder, som er gældende for projektet.
  • Sikre at de forskellige delsystemer på projektets lokationer bliver testet og dokumenteret.  
  • Afholde og deltage i relevante møder med entreprenørerne.
  • Planlægge samt afholde audits af projektets leverandører.
  • Sikre at nødvendig testdokumentation er udarbejdet
  • Samarbejde med Metroselskabets øvrige enheder, den uafhængige sikkerhedsassessor (TÜV Rheinland), leverandører og myndigheder.

Personlige egenskaber:

Du arbejder struktureret, grundigt og analytisk. Du har viljen og evnerne til at samarbejde, og du har samtidig gennemslagskraft og evnen til at træffe en beslutning. Du er god til at planlægge og prioritere din tid, og du evner at holde mange bolde i luften samtidig.

Profil

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Erfaring som projektleder.
  • Relevant erfaring fra et tilsvarende job.
  • Erfaring eller lyst til at arbejde med sikkerhedsgodkendelse af jernbanesystemer.
  • Erfaring i anvendelsen af CENELEC-standarder EN50126, EN50128, EN50129 og CSM-RA.
  • Kendskab til BOStrab og European Railway Safety Directive2004/49/EF vil blive betragtet som en fordel.
  • Gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Chief Safety Manager Gunni Frederiksen eller Director Safety and Environment Margot Brabrand på 3311 1700.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket Send ansøgning herunder.

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Ansøgningsfrist:

16. januar 2017

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Gunni S Frederiksen

Telefon: +45 3311 1700

Margot Brabrand

Telefon: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.