Find job

Chefkonsulent – bygningsfysik og bygningsrenovering

Enestående mulighed for at blive en del af en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed med et højt fagligt niveau og med fokus på viden og udvikling inden for ingeniørbranchen.

Denne unikke afdeling for renovering og bygningsfysik er vokset enormt de sidste par år og består af ingeniører og konstruktører, der beskæftiger sig med alle typer opgaver, store som små, indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renovering, tilbygning, ombygning og nedrivningsprojekter.

Dine ansvarsområder som chefkonsulent

I din rolle som tekniker og chefkonsulent i Rambølls afdeling for renovering og bygningsfysik, vil dit hovedfokus være på forundersøgelser og analyser, teknisk bygherrerådgivning og kvalitetssikring af renoveringsstrategier og faglighed. Du vil få et stort fagligt ansvar og mulighed for at arbejde med flere forskellige renoveringsprojekter, hos private virksomheder og offentlige kunder.

Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil som rådgiver have ansvaret for Rambølls relationer til kunden. Du vil ikke have personaleansvar da alle i afdelingen refererer til afdelingslederen.

Du vil dog indgå i ledergruppen i afdelingen og være med til at sikre et fagligt team af teknikere, hvor sparring og faglig udvikling er nogle af nøgleordene. 

Du vil bl.a. arbejde med specielle bygningsfysiske analyser, vurdering af årsag til skader, granskning af byggetekniske problemstillinger samt vurdering og undersøgelser i forhold til materiale- og betonteknologi afhængigt af din faglige profil/interesse.

En typisk arbejdsuge vil omfatte en stor variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil typisk være væk fra kontoret 20-40 % af din arbejdstid, da du vil arbejde på projekter på hele Sjælland (hovedsageligt i Storkøbenhavn).

Derfor er det et krav du har kørekort.

Dig og dine kompetencer

Du er ideelt set uddannet bygningsingeniør med mange års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen og derudover vægtes det ydermere positivt at:

  • Du har en håndværksmæssig baggrund og gerne erfaring med syn- og skønssager
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du har erfaring fra renoveringsbranchen, herunder erfaring med bygningsfysik, materialeteknologi og betonteknologi

Du er engageret og har forståelse for de skiftende opgaver som rådgiverrollen varetager i forskellige projektsammenhænge.

Ydermere er du god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader vi har på vores projekter og du bidrager aktivt til at udvikle dine kolleger, ligesom du også selv opsøger ny viden og arbejder struktureret.

Om at arbejde hos Rambøll

Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en videns organisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Se mere på www.ramboll.dk

Sådan kommer du i betragtning til jobbet:

Send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Chefkonsulent-Rambøll”” til  konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Madesa Search & Selection på sk@madesa.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen på telefon +45 40 10 43 89.

Search & selection processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. De bedst kvalificerede ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og processen afsluttes og annoncen gøres inaktiv, så snart den rette kandidat er på plads og tilbydes ansættelse.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.