Find job

Merchandiser til SPORT 24’s premium butikker i Jylland

SPORT 24 søger en dedikeret og passioneret merchandiser med erfaring fra lignende arbejde i sports- eller modebranchen til Danmarks fedeste og sjoveste sportskæde.

SPORT 24 har hovedkontor i Silkeborg, men du arbejder ud fra din bopæl.

Vi tilbyder:

Et selvstændigt job i en dynamisk virksomhed, hvor ærlighed og arbejdsglæde vægtes højt. Du får alle nødvendige arbejdsredskaber til at løse dine opgaver, og du skal selv være med til at planlægge din hverdag. Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø, hvor du vil være en del af et mindre team.

Om jobbet:

Du bliver ansvarlig for at supportere de tre største Premium SPORT 24 butikker i Jylland , og du skal sikre at butikkernes udseende følger vores koncepter.

Som merchandiser får du ansvaret for at:

  • samarbejde med nogle af vore største leverandører, blandt andet Nike, adidas og Puma
  • bygge udstillinger
  • optimere præsentation af varer i butikkerne
  • arbejde med at udvikle, styre og sikre SPORT 24’s koncepter
  • Uddanne og træne sælgere i varer, eksponeringer og salg
  • deltage ved ombygninger/ny-etableringer

Vi har store forventninger til dig:

Du skal være klar over at du skal arbejde sammen med nogle af de største SPORT 24 butikker. Derfor har du nok en baggrund som merchandiser/konsulent eller stor erfaring fra lignende job. Du skal være dygtig til at planlægge og organisere opgaver og tid.

  • Du har kendskab til aktivitets-/salgs-/plusvareplaceringer
  • Du er idérig- og medvirker ved udvikling af nye tiltag
  • Du er en moden person, som kan lide at have travlt
  • Du ser løsninger i problemerne

Selvfølgelig arbejder du også selvstændigt, men du kan også indgå i et team. Du skal desuden være omstillingsvillig, kreativ og fleksibel.

Stillingen refererer til Retailchef Jan Christensen.

Hvad får du:

Vi tilbyder en løn ud fra dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning samt øvrige personalegoder. Der stilles bil til rådighed i arbejdstiden.

Hvornår skal du starte:

Jobstart er 1. marts, 2017, eller hurtigst muligt

Er du interesseret:

Så send din ansøgning hurtigst muligt.

SPORT 24 blev etableret i 2012 og beskæftiger mere end 1000 medarbejdere på landsplan.

Sports 24’s værdier er:

  • Leg – Vi opfordrer til at udforske legen i sporten. Vi er ikke bange for at gå nye veje og udfordre hinanden til at tænke nyt og anderledes.
  • Fællesskab – Vi respekterer alle og spiller på samme hold. Vi udnytter hinandens styrker og motiverer hinanden til hele tiden at blive bedre.
  • Nærvær – Vi lytter og indgår i en ærlig dialog med andre – både kunder og kollegaer.

SPORT 24 arbejder med en række af sportsbranchens største mærker herunder Nike, adidas, Puma og hummel.
Hele organisationen er sammensat af fem koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM og SPORT 24 BUSINESS samt G-Sport Danmark, der håndterer Sportigan-kæden og dens ca. 80 butikker. Hvert koncept har sit fokusområde og er understøttet med en skarp online tilstedeværelse. Sammen skaber forretningsmodellen en synergi, der imødekommer kundernes ønsker og behov hele vejen rundt. 360 grader – 24/7.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Jylland

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.