Find job

Driftsmedarbejder til AffaldGenbrug

AffaldGenbrug i Vejle Kommune søger en driftsmedarbejder, der evner at kommunikere i øjenhøjde og sikre god kundeservice af virksomheder og borgere, der anvender kommunens genbrugspladser. Driftsmedarbejderne er Vejle Kommunes ansigt ud mod kunderne. Derfor er god kommunikation med kunderne vigtig for, at de får sorteret deres affald korrekt, så vi får udnyttet ressourcerne bedst muligt.

Hos AffaldGenbrug er kunden i centrum - også når vi kommunikerer. Vi tænker udefra og ind og 'Vi løfter i flok'.

Vejle Kommune har i mere end 25 år været blandt Danmarks absolut førende kommuner, når det handler om at udnytte de værdifulde ressourcer i affaldet. Det vil vi også være i de næste mere end 25 år, og en vigtig del vil være vores evne til at kommunikere.

Den nye driftsmedarbejder vil have stilleplads på Egtved Genbrugsplads.

Har du modet og evnerne, venter der en utrolig spændende stilling, hvor du vil indgå som en meget aktiv spiller.

Opgaver:

  • du skal vejlede kunderne i den korrekte håndtering af affald
  • du skal indgå i et team, hvor man skal hjælpe og understøtte hinanden
  • du skal indgå i vagtordningen på Vejle Kommunes genbrugsplads i Egtved - både på hverdage og i weekender, helligdage m.v.
  • andet forefaldende arbejde i AffaldGenbrug

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du

  • kan kommunikere i øjenhøjde
  • er åben og imødekommende over for vores kunder og borgere
  • kan kommunikere ved tale og skrift på flydende dansk
  • udviser lyst og engagement
  • kan samarbejde på tværs af driften
  • er indstillet på at erhverve nødvendige kurser af hensyn til driften
  • har ordenssans og situationsfornemmelse
  • er stabil bruger af Office-pakken, Word, Excel og Outlook
  • har kørekort, kategori B og truckcertifikat

Det vil være en fordel at have

  • erfaring fra håndværker/servicebranchen
  • erfaring med kundekontakt
  • kursus i sortering af farligt affald
  • stort kørekort
  • erfaring som maskinfører

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsklima
  • medindflydelse på driftsområdet i AffaldGenbrug
  • gode muligheder for samarbejde og faglig sparring med andre i driftsområdet
  • en arbejdsplads med udfordringer og tæt på kunden
  • arbejde i teams med stor medindflydelse
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
  • 37 timers arbejdsuge i gennemsnit. Arbejdsugens længde afhænger af vagtplanen.

Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til Knud Steen Hansen tlf.: 76 81 28 10 (mobil 20 49 48 21).
AffaldGenbrug er en del af Teknik & Miljø i Vejle Kommune. I AffaldGenbrug er vi ca. 25 administrative medarbejdere og ca. 35 driftsmedarbejdere. Vi forestår planlægning, udvikling og drift af affaldsindsamling fra kommunens ca. 110.000 indbyggere og 7.000 virksomheder, drift af 4 genbrugspladser samt behandling og bortskaffelse af affald.
Læs mere om os på www.affaldgenbrug.vejle.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. marts 2017 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist er den 16. januar 2017.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. januar 2017.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen 'Søg jobbet her'. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

AffaldGenbrug
Kirketorvet 22
7100Vejle
Danmark

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.