Find job

Erfaren Kemiker til Quality Control (Incoming Materials)

Vil du være med til at sikre kvaliteten på produkter, der gør en stor forskel for allergikere? Kunne du tænke dig at blive en del af et engageret team med god energi, og fokus på at få tingene til at ske efter gældende GMP-krav? Så er du måske vores nye kollega i Quality Control (QC) Tablet.

Du vil blive ansat i et af 3 teams i QC Tablet, som er en del af Product Supply. Stillingen er nyoprettet og i et team som i dag består af 12 teknikere og kemikere samt en teamleder. Teamet er generelt ansvarlig for udførsel og godkendelse af analysemetoder samt tilhørende udstyrs- og metoderelaterede ansvarsopgaver relateret til Quality Control på ALKs tablet baseret produkter til immunterapi. I tillæg til dette er teamet ansvarlig for flowet af indkomne materialer og råvarer til hele ALK Hørsholms produktionsområde. QC Tablet udfører generelt en bred vifte af kemiske og immunologiske analyser og er ydermere ansvarlige for on-going stabilitet for tablet produkter. Vores primære funktion er at levere analyseresultater til rette tid og rette kvalitet.

Arbejdsopgaver

Du vil få en stilling hvor dit primære ansvarsområde er indkomne materialer, hvilket favner bredt lige fra diverse engangsforbrugsvarer til råvarer der indgår i fremstilling af API. Du vil overordnet arbejde med området i forhold til prøveudtagelse, referenceprøver og analysestrategi herunder kontraktlaboratorier. Din funktion i det daglige vil være at sikre at vores dokumentation lever op til gældende krav samt supportere og sikre det daglige flow af indkomne materialer til produktionsområderne. Du vil arbejde tæt sammen med teamets teknikere og på tværs af organisationen i form af projektarbejde.

Vi foretrækker at du allerede har erfaring med området fra en farmaceutisk virksomhed, samt at du har erfaring med at arbejde med GMP-dokumentation i form af håndtering og udarbejdelse af procedurer, afvigelser og andre GMP-sager. Du har desuden erfaring indenfor og god forståelse for IT-systemer.

En del af din rolle som kemiker er at sikre levering og kvalitet ved at bidrage til kontinuerlige forbedringer af arbejdsgange internt i teamet og på tværs af afdelingen og organisationen. Du trives med at arbejde selvstændigt med forskellige opgaver, men er også klar på at hjælpe dine kollegaer i en omskiftelig hverdag med skarpe deadlines.

Vi forestiller os at du

  • Har en akademisk uddannelse såsom cand.scient., cand.pharm., cand.polyt. eller lignende.
  • Har erfaring med Incoming Production Materials/Raw Materials i henhold til GMP.
  • Har et bredt analytisk kendskab, herunder kendskab til principper for metodevalidering, og gerne erfaring med pharmakopé metoder og verificering.
  • Har erfaring med kontraktlaboratorier.
  • Har arbejdet med GMP-dokumentation, gerne i et QC- eller QA-område.
  • Har arbejdet med kvalitetsforbedringer og optimering af eksisterende processer, og gerne kendskab til LEAN.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Som person er du selvstændig, engageret, positiv og trives i et forandringspræget og dynamisk miljø, hvor du trives med at tage ansvar for egne og teamets opgaver.

Vi tilbyder

ALK tilbyder et enestående dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Resultaterne af din indsats vil være mærkbar gennem hele organisationen og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre status quo. Vores flade strukturer tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Du vil blive en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og vidensudvikling. Vi betragter vores pionerånd kombineret med troværdighed som opskriften på succes. ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Scion science park i Hørsholm.

Kontakt

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for QC Tablet Support Morten Fontain Madsen på telefon +45 6191 1119.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hørsholm

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.