Find job

LEGOLAND søger ambitiøs specialist til EAM

Er du specialist i vedligeholdelse og vant til at arbejde med INFOR EAM? Er du struktureret og kan håndtere komplekse system-setup? Brænder du for at sikre meget høj OEE, og kan du stå i spidsen for implementeringsprocessen af INFOR EAM? Så er du vores nye kollega.

LEGOLAND Billund skal i den nærmeste fremtid have nyt CMMS-system, og du bliver den drivende kraft i strukturering, implementering og idriftsættelse af systemet i tæt samarbejde med vedligeholdelses-chefen. 

Jobprofil

Som specialist inden for enterprise asset management er opgaven at designe, strukturere og implementere INFOR EAM i LEGOLAND. Dette sker i tæt samarbejde med kollegaer i vedligehold og central engineering. Derudover skal du definere standarder inden for arbejdsgange, processer og planlægning samt lave undervisnings- og træningsplaner.

Derudover indebærer stillingen ansvaret for at:

  • Opbygge og implementere grunddata i systemet INFOR EAM
  • Opbygge struktur for vedligehold på forlystelser og sidenhen på alle facilities aktiviteter
  • Sikre oprettelse af arbejdsordrer, planlægning, opdateringer og afslutning af ordrer
  • Lagerstyre på reservedele og ressourcer
  • Udarbejde rapporter som støttefunktion til driften
  • Foretage træning og undervisning i brug af systemet til kollegaer

Med reference til vedligeholdelseschefen bliver du en vigtig funktion i teamet til at sikre succes i implementeringen af dette nye vedligeholdelsessystem, som er under global udrulning i hele koncernen.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund og minimum fem års erfaring fra lignende job i industrien. Det er et absolut krav, at du kan fremvise resultater på området. Faglig dybde indenfor mekanisk og elektronisk vedligehold foretrækkes.

Vi forventer, at du er en erfaren specialist og mestrer at holde overblik, strukturere, planlægge og organisere, samtidig med at du holder momentum i udviklingen af systemet.

Som person er du uhøjtidelig og bevarer et godt humør. Du forstår vigtigheden af at samarbejde effektivt og skabe gode relationer på tværs i teamet. Derudover er du resultatorienteret, kvalitetsbevidst og fokuseret på at levere en parkoplevelse, som lever op til de store forventninger, gæsterne har til LEGOLAND og vores brand.

Du skal beherske engelsk og gerne tysk i skift og tale.

Vi tilbyder

Stillingen giver en enestående lejlighed til at sætte dagsordenen for det nye vedligeholdelsessystem i LEGOLAND. Vi er førende indenfor branchen med den højeste standard af kvalitet, service og sikkerhed. Du får mulighed for at arbejde i et vækstorienteret og alsidigt miljø, hvor vi tilbyder dig et udfordrende, afvekslende og travlt job med rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Du vil i dit arbejde få en bred international berøringsflade på tværs af LEGOLAND parker og på tværs af Merlin Entertainments Plc.

Vi behandler ansøgningerne løbende og afholder samtaler uge 6 med henblik på ansættelsesstart den 1. april. Ansøgningsfristen er den 31. januar.

LEGOLAND parken og Hotel LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments Plc med 114 attraktioner, 13 hoteller, 5 feriebyer fordelt på 23 lande i Europa, Nordamerika, Australien og Asien. Vi er over 27.000 medarbejdere, som arbejder i LEGOLAND, SeaLife, Dungeons, Madame Tussauds, Alton Towers, Coca Cola London Eye m.fl. LEGOLAND er verden over leverandør af glade familieoplevelser og læring gennem leg. I LEGOLAND Billund er vi mere end 1.600 ansatte i højsæsonen – heraf ca. 250 helårsansatte.
 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Billund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.