Find job

Mejerist / mejeriteknolog / fødevareteknolog / procesteknolog

I Chr. Hansen har vi sat en ny og meget ambitiøs kurs for vores forsøgsmejeri. Derfor mangler vi dig, hvis du altså elsker håndværket omkring ostefremstilling, og du har lyst til at sætte dit helt personlige præg på ostefremstilling over hele verden. Du får mulighed for at være med hands-on i alle processer omkring forsøgsfremstilling af oste – i et lille og stærkt team af super passionerede oste-nørder, hvor alles mening tæller lige meget.  

Hands-on med i alle processer i forsøgsproduktion af alle ostetyper  

Helt overordnet er dit mål at være med til at udvikle så gode oste, som det overhovedet er muligt. Du kommer til at arbejde med alle ostetyper og med kunder fra hele verden. Vores forsøg skal gøre os klogere på, hvordan Chr. Hansens ingredienser virker bedst muligt i forskellige oste og til forskellige kunder – altid for at gøre det bedre, og bedre, og bedre… Dine primære arbejdsopgaver bliver at:  

  • Medvirke til produktion af alle typer af oste i vores professionelle forsøgsmejeri (10-150 L skala)  
  • Planlægge, udføre, konkludere og afrapportere forsøg lavet i forsøgsmejeriet  
  • Gennemføre mælkeforberedelse inkl. standardisering og fremstilling af proteinkoncentrat m.v.  
  • Gennemføre produktionsforsøg sammen med kunder fra hele verden  
  • Opdatere, udvikle og optimere mange forskellige osterecepter  
  • Vedligeholde, rengøre og opdatere udvalgt produktions- og analyseudstyr  

For os er stillingen et drømmejob for en mejeriprofil, der virkelig elsker alle aspekter i ostefremstilling. Dig, der har lyst til at have fingrene nede i alle processer og bringe alle dine evner i spil – og udvikle dig yderligere i et miljø med meget vidende og dedikerede kolleger.  

Oste-elsker med evner for både håndværket og rapportering  

Du er uddannet mejerist, mejeri-, fødevare- eller procesteknolog, og du har solid erfaring med osteproduktion. Din passion for ost og dine evner for håndværket i dit fag gør, at du kan se mulighederne i dette job, hvor du kommer til at kunne udfolde dig på en helt anden måde, end du kan i et almindeligt produktionsmiljø. Du skal både kunne det håndværksmæssige og håndtere papirarbejdet i fx rapportering af forsøgsresultater. Herunder er det vigtigt, at du kan sikre præcision i produktionen, så vores oste ikke har udsving i konsistens, smag, udseende og generel kvalitet.  

Som del af et lille team får du stort ansvar for mange forskellige opgaver og mange deadlines. Det kræver overblik og evnen til at bevare roen, selvom det går stærkt. Samtidig er det vigtigt, at du virkelig har lyst til at indgå på et hold, hvor vi deler og modtager viden med et åbent sind. I forlængelse heraf skal du også kunne samarbejde med mennesker, der kommer fra (mange) andre lande, og som derfor kan have helt andre indgange til metoder, løsninger, arbejdsformer etc. Dine internationale kontakter gør også, at du skal være god til engelsk, skriftligt og mundtligt.  

Din nye afdeling  

Du får tre gode kolleger i Global Application, Cheese – teamlederen, en mejerist og en mejeriteknolog. Som ansvarlige for test af Chr. Hansen’s mange ingrediensløsninger spiller vi en nøglerolle i arbejdet med at udvikle og optimere de bedste oste-ingredienser til kunder over hele kloden. Vores resultater og anbefalinger bliver brugt af både kunderne og af vores kolleger i Chr. Hansen’s udviklingsafdeling.  

Ansøgning og kontakt  

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mark Knigge på 5339 3016.  

Søg venligst stillingen online. Her har du desuden mulighed for at oprette dig i vores CV-bank.  

Ansøgningsfristen er 27. januar 2017. Ansøgninger modtages gerne både på dansk og engelsk.  

Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career.


Chr. Hansen is a global bioscience company that develops natural ingredient solutions for the food, nutritional, pharmaceutical and agricultural industries. Products include cultures, enzymes, probiotics and natural colors, and all solutions are based on strong research and development competencies coupled with significant technology investments. Revenue in the 2012/13 financial year was EUR 738 million. The Company holds a leading market position in all its divisions: Cultures & Enzymes, Health & Nutrition and Natural Colors. It has more than 2,500 dedicated employees in 30 countries and main production facilities in Denmark, France, the US and Germany. Chr. Hansen was founded in 1874 and is listed on NASDAQ OMX Copenhagen.
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hørsholm

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.