Find job

Daglig leder med stærk salgsprofil til IBF Ghana

image

Du bliver udstationeret til Ghana, hvor du sammen med en dansk produktionsansvarlig udgør den daglige ledelse af IBF Ghana. Du får hovedansvar for salg og administration med primært fokus på at opbygge salget på dette for IBF nye marked. Du leder og supporterer 2-3 sælgere og har det overordnede ansvar for indfrielse af salgsbudgetterne. Opgaverne er blandt andet udarbejdelse af tilbud, opfølgning på tilbud og kontraktforhandlinger. Du har også ansvaret for den daglige administration herunder fakturagodkendelser, godkendelse af betalinger og kontakten til offentlige myndigheder i forhold til VAT, WHT, SNITT osv. Opgaverne i forhold til de offentlige myndigheder er delvist outsourcet, og du har en assistent til at hjælpe med opgaverne. Du refererer til direktionen i Danmark og rapporterer løbende salgsresultater.

Du har eventuelt en håndværksmæssig baggrund eller kendskab til entreprenør-/byggebranchen, men vigtigst er, at du brænder for salg og har evnerne og motivationen til at opbygge et nyt marked under fremmede himmelstrøg. Det er en fordel, hvis du er eller har været udstationeret, og dermed har erfaring med at arbejde i et andet land med en anden kultur. Du er i besiddelse af et godt og sikkert overblik og ser de muligheder markedet indeholder. Du er vant til kundekontakt, og er en erfaren sælger, der har styr på salgsteknikkerne. Du er stærk i kommunikation herunder behersker engelsk på forhandlingsniveau. Som lederen er du en aktiv og energisk person, der er god til at omgås andre mennesker, og gerne går forrest. Du har overblik og kan håndtere mange opgaver ad gangen. Du er samvittighedsfuld og lever altid op til de ting, du lover kunderne og dine kolleger.

IBF kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor du får lov at prøve dig selv af i en ledende rolle i en anden kultur, og med en opgave, hvor du skal opbygge salget fra bunden. IBF har været til stede i Ghana i 2 år med adresse i Tema, Accra og med markedets bedste kvalitetsprodukt, er det nu tiden til, at der skal sættes fuld fart på salget. Du får en selvstændig position med stor indflydelse på egen hverdag og med professionel backup fra IBF Danmark.

Send din ansøgning til pro&co allerede i dag via knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne bliver behandlet løbende.


IBF har siden 1960 beskæftiget sig med produktion, udvikling og salg af belægningssten, fliser, tagsten, rør, brøndgods, mørtel og fabriksbeton. IBF er i dag en af Danmarks førende producenter af betonprodukter med mere end 20 produktionssteder i Danmark og udland. IBF Betonvarer er et velkonsolideret familieselskab, hvor udvikling, kvalitet og ikke mindst service sættes højt af virksomhedens kompetente medarbejdere, der er klar til at møde fremtidens udfordringer. Se mere om IBF på ibf.dk og særligt vedrørende IBF Ghana på ibf-ghana.com.


image

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald

kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3205
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Snarest muligt

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ghana

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.