Find job

Kørende Partnerkonsulent med forsikringsmæssig baggrund

Gjensidige Forsikring har en ambitiøs vækststrategi for de kommende år. En vækststrategi, der forudsætter, at vi har de bedste ledere og medarbejdere - medarbejdere, der har lysten, viljen og ikke mindst evnerne til at skabe unikke resultater.  

Vi har nu brug for en dygtig kollega, der har lysten, evnen og motivationen til at håndtere partnere på bilmarkedet. 

Dine ansvarsområder 

Din primære arbejdsopgave bliver at besøge bilforhandlere i Midt- og Nordjylland. Herudover skal du motivere og undervise disse i salg af vores forsikringer. Du kommer i kontakt med alle privatkundens forsikringer og får store muligheder for at gøre en forskel i hverdagen. 

Det er vigtigt for os at have erfarne medarbejdere, som agerer professionelt overfor vores kunder, derfor forventer vi, at du er serviceminded og ønsker at tage ansvar, ligesom det er vigtigt, at du udviser fleksibilitet, er positiv og har et godt humør. 

Landevejen bliver din arbejdsplads, idet vi forventer, at du tilbringer omkring 80 % af din arbejdstid på landevejene. 

Vi ønsker at ansætte dig, der  

  • er god til at skabe og vedligeholde kunderelationer 
  • arbejder struktureret og selvstændigt, men samtidig en team-player, da samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere vægtes højt og er en del af nøglen til succes  
  • er en dygtig sælger med forsikringsmæssig baggrund (minimum niveau 3) 
  • er forandringsvillig og har lyst til at ”rejse” sammen med os. Vi udfordrer hele tiden måden, vi arbejder på, og det skal du kunne håndtere med oprejst pande  
  • kan lide at skabe resultater 
  • er engageret, har masser af energi, initiativ og gåpåmod 
  • er fleksibel i en travl hverdag 
  • er god til at formulere dig i både skrift og tale 
  • har et godt kendskab til brug af Office pakken 

Det er en fordel hvis du bor i Midt- og Nordjylland.  

Vi tilbyder dig en spændende dagligdag   

Du får en spændende stilling i en nordisk koncern, hvor du kan forvente masser af udfordringer krydret med muligheder. Vi har attraktive personaleforhold, og vi sætter samarbejdet og respekten for hinanden højt. Vi sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse hver gang. Vi tager ansvar og holder fokus på en god og positiv måde, i en travl hverdag. Vores fokus er at sikre Gjensidiges fremtidige vækst og profitabilitet gennem lønsom vækst.   

Kontakt os 

og hør om dine muligheder. Du kan kontakte, Chef for Affinity og Partnerudvikling Birgitte Rønne på tlf. 30 36 02 23 og høre mere om jobbet, og hvordan det er at være medarbejder hos os i Gjensidige.  

Du kan også læse mere om os, og hvordan det er at arbejde hos os på www.gjensidige.dk. eller på vores firmaprofil på LinkedIn.   

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nord- og Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.