Find job

Naturstyrelsen søger en barselsvikar til budgetteamet i økonomikontoret

Har du flair for økonomi og lyst til at arbejde med en dynamisk og fagligt udfordrende økonomi? Har du interesse for økonomistyring og overblik på tværs af projekter indenfor skovbrug, friluftsliv og biodiversitet, og har du mod på at blive en del af et nyt budgetteam i en spændende tid i den nye Naturstyrelse? Så er du måske vores nye kollega.

Til Naturstyrelsens budgetteam søger vi en barselsvikar, som i samarbejde med gode kollegaer kan være med til at løfte de mange spændende opgaver i enheden, og bidrage til opbygning og udvikling af vores økonomienhed på det nye hovedkontor i Randbøl.

Budgetteamet har en væsentlig tyngde, og der er sat meget ambitiøse mål for arbejdet. Målene skal blandt andet nås gennem en stærk økonomistyring, som alle Naturstyrelsens enheder skal have gavn af.

Opgaver og organisering

Vi søger snarest muligt en barselsvikar til et team på 5 dygtige og motiverede medarbejdere, der har til opgave at udvikle vores økonomistyring.  Vi har en bred opgaveportefølje, hvor vi både understøtter direktionen og rådgiver de 19 enheder i deres daglige arbejde med økonomien. Enhedens centrale arbejdsområder omfatter overordnet økonomistyring, finanslov, resultatkontrakt, arbejdsprogrammer, budgetter, controlling, udgiftsopfølgninger og relaterede opgaver.

Vores opgaver er bl.a. at rådgive såvel direktionen som kollegaerne i alle dele af Naturstyrelsen i udarbejdelse af budgetter og løbende økonomiopfølgning. Sigtet med vores rådgivning er, at den er praktisk og operationel i hverdagen således, at vi samlet får anvendt vores ressourcer mest effektivt. Budgetteamet arbejder endvidere tæt sammen med de øvrige teams i økonomienheden; regnskabs-, indkøbs-, bygnings- og indkøbsteamet.

Dine vigtigste opgaver i budgetteamet er:

  • sikre en fortsat udvikling af økonomistyringen
  • levere økonomisk afrapportering
  • lægge budget og foretage løbende opfølgning på løn og drift
  • yde solid rådgivning til chefer og medarbejdere i styrelsen om budgetlægning og opfølgning
  • registrere og følge økonomien på diverse projekter
  • foretage økonomiske konsekvensberegninger af nye politiske initiativer
  • have dialog med departementets økonomienhed

Organisatorisk er budgetteamet placeret i enheden Økonomi, som består af en chef og ca. 35 medarbejdere.

Din profil 

Som vores barselsvikar har du en relevant videregående uddannelse f.eks. indenfor skovbrug, statskundskab eller økonomi. Du kan godt være nyuddannet, men vi lægger vægt på, at du udviser selvstændighed, gåpåmod og er i stand til at drive processer og finde nye løsninger. Erfaring med økonomistyring og politisk ledede organisationer vil være en fordel. 

Vi forventer, at du som person:

  • har studie- eller arbejdserfaring med økonomistyring og forvaltning
  • skriver godt og præcist
  • er analytisk stærk
  • har kendskab til Excel
  • er god til at veksle mellem detaljen og overblikket
  • er vedholdende og energisk
  • kan arbejde selvstændigt og søge afklaring i opgaver og processer
  • er åben og udadvendt samt har gode samarbejdsevner
  • evt. har fagkendskab til Naturstyrelsens arbejdsområder

Vi tilbyder 

Et alsidigt job med stor selvstændighed og faglig spændvidde. Gennem en bred kontakt til chefer og medarbejdere i hele styrelsen vil du komme til at beskæftige dig med mange forskellige fagområder. Du får gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling, og du bliver en del af et mindre team, hvor det gode samarbejde og den uformelle omgangstone prioriteres højt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsens hovedkontor, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Der vil være tale om en midlertidig ansættelse på 9 måneder.

Yderligere oplysninger? 

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Kim Røjgaard på tlf. 93 59 71 46 eller sekretariatschef Karen Marie Olsen på tlf.41 72 16 18.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online under ledige job ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 25. januar 2016.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Randbøl

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.