Find job

Afdelingschef til COK

Til vores kontor i Aarhus søger vi en afdelingschef med flere års dokumenteret ledelseserfaring, gode resultater og et stort kommunalt netværk. 
 

Som afdelingschef vil du få ansvar for at sikre og videreudvikle COKs forretning inden for bl.a. økonomi og styring, organisationsudvikling samt teknik og miljø. Du vil desuden blive ansvarlig for COKs tilbud til offentlige ledere og kommunalpolitikere, ligesom du vil varetage tværgående opgaver som f.eks. udvikling af nye læringsformer.

Som afdelingschef skal du både sikre en effektiv drift af de kerneopgaver, der allerede er forankret, og du skal udvikle og nytænke kursus og læringsaktiviteter for ledere og medarbejdere på forretningsområderne.

Om stillingen

Som afdelingschef refererer du til direktøren og indgår i COKs chefgruppe, som består af direktøren og tre afdelingschefer. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Aarhus – men med medarbejdere fordelt på seks lokationer, må du forvente en del rejseaktivitet.

Om COK

COK er en forening og er i dag ejet af de 98 kommuner, der udøver deres ejerskab gennem KL. COKs formål er at understøtte kommunestyrets drift og udvikling gennem aktiviteter for politikere, ledere og medarbejdere. Det skal føre til ny viden, færdigheder og nye kompetencer i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. COK har 60 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Aarhus, Vejen, Odense, Næstved og Herlev. Læs mere om COK på www.cok.dk/om-cok

Yderligere oplysninger

Læs mere om afdelingschefens ansvarsområde, opgaver og profil i job- og personprofilen på vores hjemmeside: www.cok.dk/job.

Tiltrædelse forventes 1. maj 2017.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt, og du vil blive omfattet af en pensionsordning og en resultatlønsordning. Lønnen reguleres på samme måde som lønnen for kommunalt ansatte.

Henvendelse kan ske til direktør Hanne Bak Lumholt på T: 2128 4470. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV til job@cok.dk senest tirsdag den 28. februar 2017 kl. 9.00.

Samtaler

Første samtale afholdes tirsdag den 14. marts, mens anden samtale afholdes mandag den 27. marts. Kandidater, der er indkaldt til samtale, vil modtage en opgave, der forberedes umiddelbart inden første samtale.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.