Find job

Konsulent til SKI med fokus på rådgivning/implementering af SKI’s rammeaftale på ”Vikarer”

SKI søger en erfaren chefkonsulent til kundeteam i SKI, som vil få et klart fokus- og ansvarsområde på at få rådgivet omkring SKI’s rammeaftale på vikarer og ikke mindst få denne implementeret.
 

Rammeaftalen skal bringes i spil bredt hos SKI’s mange forskellige kundegrupper, så vi sammen kan realisere vores ambitiøse vækstmål på området.

Udgangspunktet for jobbet er derfor, at du på en troværdig og åben måde kan skabe dialog med alle rette offentlige parter om vikarområdet. Dette gælder både for kommuner, regionerne, selvejende institutioner m.m., og er i relation til både sundheds- og kontorvikarer.

Jobbet som chefkonsulent

Din primære opgave som chefkonsulent vil være at rådgive omkring SKI’s rammeaftale på ”Vikarer”, herunder bistå med salg og implementering af aftalen.

Du vil have en konkret opgave med relationspleje og -opbygning af kundesegmenter, bredt set, indenfor specifikt vikarområdet.

Vores forventninger til dig er:

  • At du er udadvendt, troværdig og i stand til selvstændigt at varetage dit ansvarsområde, med egen planlægning.
  • At du er parat til en del tid ”på landevejen” til kundemøder, men også på dette felt kan prioritere, hvilke kunder som kan serviceres hvordan.
  • At du er klar til at deltage i kundemøder alle steder i landet og derfor har egen bil, hvor udgifterne bliver refunderet efter gældende takster.
  • At du har gennemslagskraft og stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.  
  • Overblik over og erfaring med  vikarområdet.
  • Flair for hvad der foregår i ”maskinrummet” i offentligt indkøb.
  • Evnen til at være opsøgende overfor kundesiden og nogle gange måske endda turde stille undrende spørgsmål – også til nære samarbejdspartnere.
  • Erfaring med salg og relationer til offentlige indkøbere eller erfaring fra vikarbranchen og herigennem haft med offentlige kunder at gøre. 

Dine faglige og personlige kompetencer:

  • Du har en relevant uddannelse og nogle års erfaring med offentligt indkøb og/eller vikarområdet. 
  • Vi lægger stor vægt på, at du arbejder selvstændigt og at du er en god kommunikator, såvel skrifiligt som mundligt. 
  • Du arbejder løsningsorienteret, bevarer fokus på et konkret felt og evner at bevare overblikket i pressede situationer. 
  • Du kan sammensætte præsentationer og kommunikere på alle niveauer. Det er væsentligt, at du har forretningssans og et drive, som skal til for at lykkes med opgaverne.  
  • Du er erfaren med og tryg ved bl.a. at facilitere og være mødeleder og styre kundemøder. 
  • Du er udadvendt, imødekommende og kan både lytte og stille de rette spørgsmål.

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads, både i relation til opgaver, styring og tider
  • Et team med stor erfaring og lyst til at bidrage overfor hinanden
  • En arbejdsplads med base i København, men også med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, som alle arbejder løsningsorienteret og professionelt.
  • Du kan regne med stærk ledelsesmæssig opbakning til din funktion og dine mål.
  • Vi er en moderne organisation med masser af humor og uformel omgangstone

Hvem er vi?

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) etablerer rammeaftaler til den offentlige sektor og bidrager til at effektivisere det offentlige indkøb yderligere. Vi ønsker at være det førende viden center og sætte dagsordenen inden for offentligt indkøb i Danmark, og hjælper kommuner, regioner og staten, m.fl., med at købe effektivt ind og opnå markante indkøbsbesparelser.

Fra vores hovedsæde på Islands Brygge udbyder vi aftaler, som årligt omsætter for milliarder af kroner. Vi er ca. 80 medarbejdere, som arbejder med udbud, rådgivning til kunder + leverandøre, kommunikation m.v.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Markedschef Mickey Abben Johansen, på 40234117. I uge 7 vil det ikke være muligt at kontakte Mickey med spørgsmål grundet ferie.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 1. marts 2017. Ansøgninger modtages kun via jobopslaget.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.