Find job

Vi søger produktspecialist på Sjælland til vores salgsteam i Mediplast Kendan A/S

Har du lyst til udfordrende salgsarbejde med produkter og projektsalg i medicobranchen?

Mediplast Kendan A/S søger en produktspecialist til at varetage salg, som primært omfatter sygehuse på Sjælland. Mediplast er både producent og distributør af et bredt udbud af produkter til sygehusvæsenet. Produkterne er både kendte brands og egne producerede produkter. Produkterne er kendetegnede ved høj kvalitet, og nogle kræver lidt mere teknisk og fagligt produktkendskab og andre er mere daglige forbrugsvarer. Målgrupperne er både læger og sygeplejersker, primært på operationsafdelinger, på alle sjællandske sygehuse.

Sammen med en kollega i Jylland bliver du ansvarlig for salg i Danmark i jeres produktteam. Stillingen som produktspecialist indeholder salgsarbejde og planlægning af dette, deltagelse i udbud (sammen med Produktchef og Tender Manager), udstillinger, budgetplanlægning, udvikling af markedspotentiale og kollegial sparring og support. Stillingen refererer til Country Manager i Danmark.

Du må gerne have nogen erfaring som sælger inden for medicobranchen men afgørende er, at du har vist resultater med salg. Stillingen indeholder en høj grad af frihed og ansvar. Det kræver, at du kan holde hovedet koldt, når det går stærkt og kan lide både det hektiske tempo og de mere detaljerede elementer, når vi har udbud. Du skal kunne arbejde med et engelsk koncernsprog og gerne have erfaring med Office-pakken. Er du nysgerrig, har masser energi og brænder for at arbejde med det sjællandske marked, vil du få det som en fisk i vandet hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Country Manager Mette Strüwing på tlf. + 45 46 94 42 33 eller mette.struwing@mediplast.com eller HR-manager Agneta Söderling, tlf +46 72 501 10 02.

Velkommen med din ansøgning og CV til job@mediplast.com senest 6. marts.

Om Mediplast

Mediplast er ledende leverandør af Medico produkter til det nordiske marked. Koncernen Mediplast er svensk med hovedkontor i Malmø og markedsfører såvel egenproducerede varer som distributionsprodukter. Der findes Mediplast datterselskaber i de 4 nordiske lande samt produktionsfaciliteter i Danmark, Finland og Italien. Koncernens årlige omsætning udgør ca. 650 mio. SEK, og vores fokusområder er: Surgery, Thorax/Neuro/Ortho, Radiology/Neuroradiology/Cardiology, Wound Care, ICU, ENT, Ostomy og Home Health Care. Vi indgår i AddLife Group, AddLife er noteret på NASDAQ OMX Stockholm. Se mere om os på www.mediplast.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.