Find job

Salgskonsulenter - salg af inventar til lagre, værksteder m.m. Distrikt Nordjylland og distrikt Sydsjælland

Som salgskonsulent skal du selvstændigt varetage salget til nye og eksisterende kunder i dit distrikt. Du overtager en eksisterende kundegruppe, som skal udvikles og nye kunder skal opdyrkes. Du tager udgangspunkt i et fleksibelt og velfungerende produktprogram indenfor inventarløsninger til både private virksomheder og offentlige institutioner. Du får et tæt samarbejde med den salgstekniske afdeling, som tegner og udarbejder tilbuddene for dig.

Du er sælgeren, som har fornemmelse for, hvad god kundepleje er. Du har erfaring med at opbygge kunderelationer og sælge tidssvarende produkter. Du er også indstillet på, at skulle opdyrke nye markeder. Du drives af resultater, samt lysten og viljen til at skabe dem.

Du er handelsuddannet, har gode salgsevner, teknisk flair, samt erfaring med salg. Hvor din salgserfaring stammer fra er ikke afgørende. Du er en aktiv og energisk person, og har et godt drive, og ser en udfordring i at finde de bedste løsninger til kunden. Du er samvittighedsfuld og lever altid op til de ting, du lover kunderne og dine kollegaer. Endelig er det vigtigt, at du har gode kontakt- og kommunikationsevner.

Du tilbydes en arbejdsplads i et entusiastisk team med gåpåmod, drive og en uformel omgangstone. Virksomheden ønsker kvalitet i løsningerne og er meget seriøse omkring opgaverne.

Lønpakken er en kombination af en fast løn samt provisionsaflønning. Da hovedparten af din tid anvendes på kundebesøg, vil det være optimalt at din geografiske placering er centralt i distriktet, og du ville kunne arbejde fra din hjemmeadresse. Stillingerne er ledige til tiltrædelse snarest mulig.

Send din ansøgning til pro&co allerede i dag, via knappen ”Søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvor ansøgningerne bliver behandlet løbende.


MAS-HØVIK A/S er en af Danmarks førende leverandører af inventar til lagre, værksteder, arkiver og personalerum. I mere end 30 år har MAS-HØVIK leveret inventarløsninger til private virksomheder og offentlige institutioner over hele landet. Et stort og omfattende lagerprogram i standardudførelse gør, at MAS-HØVIK fra centrallageret i Bording kan levere fra dag til dag. Se mere på: www.mas-hoevik.dk


Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald

kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3205
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Snarest muligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Nordjylland og Sydsjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.