Find job

Koncernregnskabschef

Central position i international stærk BtB-vækstvirksomhed

Selvstændigt ansvarsområde og tværorganisatorisk samarbejde

Et drømmejob for den der elsker at arbejde med tallene i den regnskabsmæssige del af økonomifunktionen, i et internationalt og fagligt miljø. Det er et specialistjob og ikke et ledelsesjob, så har du drømmen om at skulle blive CFO, er det ikke dig, vi søger. Du bliver udfordret af internationale regnskabsstandarder, korte proces deadlines og får muligheden for at blive ekspert på områder som regnskab, skat og transfer pricing.

Du refererer til KYOCERA UNIMERCO koncernens CFO og får ansvaret for konsolideringen af koncernens budgetter, regnskab og rapportering samt medvirker til videreudvikling af effektive forretningsgange, processer og standarder. Dit rådgivnings- og konsolideringsansvar omfatter 15 selskaber i 10 lande, og du får derfor et fagligt udfordrende job i tæt samarbejde med dygtige økonomichefer i blandt andet Danmark, USA, England, Tyskland, Tyrkiet samt med moderselskaberne i Japan og Tyskland.

Den nuværende koncernregnskabschef har fået nye udfordringer internt i koncernen, men vil fortsat være en tæt samarbejdspartner for den nye koncernregnskabschef. På koncernniveau indgår du i en økonomigruppe bestående af 30 medarbejdere, hvor et højt uddannelsesniveau og lang erfaring er basis for din udvikling. Du arbejder tæt sammen med den øvrige økonomiafdeling og indgår endvidere, som ekstra kapacitet, i controllergruppen samt i økonomifunktionen for de danske selskaber. Du er sparringspartner for koncernens øvrige ansatte i regnskabs- og skattemæssige anliggender samt kontaktperson for revisor.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af konsolideret måneds-, kvartals- og årsregnskab efter DK GAAP og US GAAP
  • Udarbejdelse af rapportering til moderselskab
  • Transfer pricing og selskabsskat, herunder sambeskatning
  • Udvikling og vedligehold af regnskabsdokumentation og -procedurer
  • Konsolidering af budgetter
  • Årlig udarbejdelse af SOX self assessment (ELC - SOX light)
  • Deltagelse i forbedrings- og optimeringsprojekter
  • Der er mulighed for, at du kan blive selskabsansvarlig for et af de mindre datterselskaber, som ikke har egen lokal økonomichef

Solid regnskabserfaring og stærk på selskabsskat og transfer pricing

Du har solid regnskabserfaring f.eks. fra revisionsbranchen og meget gerne erfaring fra produktionsvirksomhed. Du behersker de klassiske regnskabsmæssige discipliner og har stor interesse for regnskab, selskabsskat og transfer pricing. Du er stærk på IT herunder Microsoft Excel og på ERP- og BI-systemer, hvor virksomheden benytter Aspect4 hhv. InfoSuite. Koncernen arbejder internationalt, og derfor skal dit engelsk såvel mundtligt som skriftligt være på forretningsniveau.

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du arbejder selvstændigt, proaktivt og med en praktisk hands-on tilgang. Du er disciplineret med dine deadlines og klar til at yde en ekstra og fleksibel indsats, når det er nødvendigt. I det hele taget er du en god rollemodel for en tværorganisatorisk serviceorienteret regnskabsfunktion, der leverer god kvalitet.


UNIMERCO blev etableret i 1964 og beskæftiger i dag 670 medarbejdere i Europa, USA og Asien. I 2011 blev UNIMERCO en del af den globale KYOCERA-koncern og ambitionen er at blive en af de bedste på verdensplan. Virksomheden er en global koncern, bestående af både produktions- og handelsselskaber. KYOCERA UNIMERCO Tooling producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede standard- og specialproducerede værktøjsløsninger til den globale metal- og træindustri. KYOCERA UNIMERCO Fastening forhandler professionelle befæstelsesløsninger til byggebranchen og er førende på det danske marked. Produktprogrammet omfatter bl.a. eget brand under navnet TJEP. Hovedsæde for begge selskaber ligger i Sunds, hvor der er ca. 350 medarbejdere. Virksomheden er i fuld gang med at realisere de betydelige vækstplaner – og etablerer i øjeblikket yderligere salgs- eller produktionsselskaber i flere lande samtidig med, at de styrker sig på eksisterende markeder. Væksten skaber en række udviklende og udfordrende job for dygtige kandidater. Se mere på: kyocera-unimerco.dk


Interesseret?

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte pro&co på tlf. 9660 3200.
Send din ansøgning allerede i dag til pro&co via knappen "Søg jobbet her". Ansøgningerne behandles løbende.

image

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Reinevald kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3203
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist:

Ansættelse hurtigst muligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sunds

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.