Find job

Deltidsansat bogholder til Ritzaus Bureau

Opgaverne i bogholderiet er steget, ligesom vi mangler en medarbejder på grund af sygdom. Vi har derfor brug for en yderligere medarbejder.

Den ugentlige arbejdstid er ca. 30 timer.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Scanning af fakturaer gennem Batchflow og håndtering af godkendelse og bogføring af disse
  • Udarbejdelse af betalingsforslag for kreditorer og betaling gennem banken
  • Bogføring og afstemning af bank- og kassebeholdninger
  • Momsopgørelse og –indberetning
  • Oprettelse, afstemning af og opfølgning på debitorer
  • Indtastning af løndata, lønbehandling, bogføring og efterfølgende afstemning af finanskonti og oplysninger hos SKAT.
  • Afstemning af bogholderibalancerne generelt ud fra det behov, der konkret vurderes at være

Vores systemer er LessorWorkforce, Lessor løn og Microsoft Dynamics Nav samt batchflow, og det vil være en forudsætning, at du har erfaring med Navision.

Vi forventer af dig, at du arbejder struktureret og overholder deadlines samt er omhyggelig med sans for detaljer. Endvidere forventes det, at du har gode samarbejdsevner, som kan bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Løn i henhold til kvalifikationer

Ansøgningen sendes til Susanne Amundsen sua@ritzau.dk mærket ”bogholder”. Du er ligeledes velkommen til at kontakte Susanne Amundsen på tlf. 33 30 03 25, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfristen er 25-04-2017, hvor vi imidlertid successivt vurderer de indkomne ansøgninger.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Ritzaus Bureau er det største nyhedsbureau i Danmark, og vi leverer nyheder fra ind- og udland 24/7 til aviser, radio- og tv-stationer og til netaviser. Interesseorganisationer, større virksomheder, ministerier og Folketinget abonnerer på Ritzaus nyhedsservice. Ritzaus Bureau har hovedkvarter i hjertet af København og har i alt omkring 150 medarbejdere.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.