Find job

Driftsleder - vinduer og døre

Spændende internationalt job hvor du arbejder 3 uger på fabrikken i Rumænien efterfulgt af 1 uge fri i Danmark.

Som driftsleder bliver du den danske produktionschefs højre hånd. Du får ansvar for at gennemføre den daglige produktion og skal sikre, at varerne leveres til tiden og i rette kvalitet. Din hverdag foregår på produktionsgulvet, hvor du er en synlig leder, der er klar med vurderinger og beslutninger, så produktionen afvikles effektivt. Dit fokus er således på produktet, og du er derfor fri for administrative kontoropgaver og har heller ikke det direkte personaleansvar. Fabrikken, der er nyopført og med helt nyt produktionsinventar og maskiner, er dansk ejet og beliggende i det nordvestlige Rumænien.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Opfølgning og styring af produktion
  • Sikre rette kvalitet
  • Oplæring af nye medarbejdere
  • Synlig ledelse, beslutningstagen og problemløsning

Du har erfaring med træbranchen og gerne fra vinduesproduktion. Har du en træfaglig uddannelse er det en fordel. Det er vigtigt, at du har erfaring med kvalitetsstandarder og med at træffe dine beslutninger ud fra de aftalte kvalitetskrav. Som person er du udadvendt, robust og evner at kommunikere direkte og med autoritet så det skaber klarhed og tryghed for medarbejderne. Du skaber fremdrift og får tingene til at ske.

Du evner at indleve dig i Bedst & Billigst’s koncept med produktion af kvalitetsvinduer og -døre til konkurrencedygtige priser. Du stræber altid efter det bedst mulige resultat, er nytænkende og fremadrettet. Dit overblik, din vedholdenhed og din beslutsomhed sikrer, at du kan lede 70-100 rumænske medarbejdere, hvorfor det er vigtigt, at du kan kommunikere på engelsk. Som en del af opgaven skal du være med til at opbygge 2-holdsskift i produktionen, og det forventes derfor at du er fleksibel mht. arbejdstid.

Du kan bo på fabrikken, når du er i Rumænien. Arbejdsintervaller forventes at være 3 uger i Rumænien og 1 uge fri i Danmark. Der er flere danskere på fabrikken i Rumænien.

Bedst & Billigst tilbyder et ansvarsfuldt job med store udfordringer, hvor du får gode muligheder for at vise dine evner til at skabe resultat. Kontrakten kan være kortvarig eller længerevarende alt efter nærmere aftale. Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest.

Send din ansøgning til pro&co hurtigst muligt via knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne behandles løbende.


Bedst & Billigst er et vindues- og dørfirma med hovedkontor i Herning. Konceptet er dokumenteret kvalitet og sundt indeklima med energibesparelser til bedre økonomiske betingelser for forbrugeren. Bedst & Billigst er foruden Danmark også repræsenteret i Norge og Sverige med tilhørende salgs- og udstillingslokaler. Se mere på www.bedst-billigst.dk.


image image image


Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald

kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3203
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Ansættelse hurtigst muligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Rumænien

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.