Find job

Kvalitetsmedarbejder

Sikring af koncepter, høj fødevaresikkerhed og hygiejne for Restaurant Flammen

Vi søger en selvstændig, erfaren og kompetent kvalitetsmedarbejder, der sammen med den nuværende kvalitetsmedarbejder får ansvar for at sikre et højt kvalitetsniveau i kædens restauranter. Stillingen er nyoprettet som følge af kædens vækst, og du vil derfor være med til at skabe et nyt team og være med til at sætte rammerne for kvalitetsafdelingen. Dit primære geografiske område bliver restauranterne på Sjælland, men da der er tale om teamsamarbejde, kommer du til at besøge restauranter i hele landet. Ca. én dag om ugen vil du arbejde ud fra virksomhedens hovedkontor i Kolding. Resten af tiden bliver din arbejdsplads restauranterne, og du får stillet en bil til rådighed i arbejdstiden. Da køkkenerne har åbent kl. 06.00 - 00.00, må skiftende arbejdstider forventes.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre opretholdelsen af vores høje kvalitet og standard i køkkenerne
  • Opdatere og sikre efterlevelsen af køkken- og personalehåndbøger
  • Bidrage til at skabe og opretholde optimale bruttoavancer
  • Udvikle og implementere systemer til styring af varespild og udnyttelse af kapacitet
  • Deltage i skabelsen af optimale arbejdsgange og minimere spildtid
  • Oplære og følge op på køkkenchefer, kokke og øvrigt køkkenpersonale
  • Være sparringspartner for bestyrere

Stort kendskab til veterinærkrav og procedurer i køkkener

Der kan være flere indgange til stillingen, og måske har du erfaring fra en restaurantkæde, fødevareproducent eller mejeri, evt. suppleret med en uddannelse som levnedsmiddeltekniker eller lign. Vigtigst af alt er det, at du har stort kendskab til veterinærkrav, egenkontrol og procedurer i køkkener. Du skal være vant til at arbejde med kvalitetssikring, hvor du arbejder systematisk og ansvarsbevidst. Som person er du samarbejdsorienteret, engagerer dig og er kendetegnet ved at være positiv og udadvendt. Du trives med at arbejde med et fast koncept og er god til at lære fra dig.

Vær med til at skabe et velfungerende kvalitetsteam for en restaurantkæde i vækst

Du tilbydes et udfordrende og alsidigt job, hvor fødevaresikkerhed og kvalitet er i højsædet, og hvor der arbejdes med frihed under ansvar. Du bliver en del af en stærk kultur med familieatmosfære, som er kendetegnet ved hygge, hjælpsomhed og imødekommenhed, og dine kolleger er såvel dygtige som læringsivrige.

Ansøgning og cv

People & Performance varetager denne rekruttering, og har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Lead Research Consultant Anita Krøjgaard på 2484 7205. Send din ansøgning og dit cv via linket. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.