Find job

Product Manager

Motiveres du af en nøglerolle i en global, markedsledende virksomhed med unikke produkter inden for kommunikationsudstyr? Trives du med en bred berøringsflade på tværs af landegrænser og kulturer? Og har du en baggrund som produktchef inden for telekommunikation, informationsteknologi, overvågningssystemer, industrielle automationsanlæg eller lignende? Så er du den person, vi leder efter!

Du bygger bro mellem Sales og R&D og videre ud til kunderne

DTC Spectronic er en international virksomhed, og du kan forvente ca. 40 rejsedage om året. Til daglig er du en del af salgsteamet i Randers, som inden for sin niche dækker kunder og markeder verden over. Du refererer til den danske Product Lead, og du vil selv få ansvaret for en Marketing Assistant og en Product & Marketing Specialist i et lille team, som du vil skulle lede, motivere og udvikle. Du skal tage ejerskab for og monitorere produktlinjen på tværs af hele DTC, så vi når de salgs- og profitmål, der er defineret af forretningsplan og strategi. Det kræver, at du kan balancere eksterne markedskrav, konkurrentanalyser og teknologiske tendenser, så der er fokus på holdbar og profitabel udvikling af løsninger og produkter. Blandt opgaverne vil være at:

  • Afdække kundebehov, -ønsker og markedskrav i samarbejde med salgsteam og kunder
  • Omsætte kundebehov til konkrete input til R&D, så produkttilpasninger og nylanceringer kan positioneres over hele verden
  • Deltage i alle faser af udviklingsprocessen som repræsentant for Product Lead og Sales og i tæt samarbejde med projektledere, herunder opbygning af business cases
  • Deltage i SIOP-processen på vegne af produktlinjen, inklusive gennemgang af salgsforecast og rapporter
  • Koordinere kapacitetsplanlægning med Production, R&D og Sales, så kundebehov er dækket
  • Drive produktlanceringer, udarbejde markedsføringsplan, kampagneplaner, fastsætte pris og value proposition
  • Deltage på kundemøder, udstillinger og messer

Du vil samtidig være ansvarlig for træning af sælgere, sikre relevant baggrundsmateriale (manualer, prislister etc.) og salgsstøtteværktøjer, ligesom du generelt skaber og yder relevant produktsupport både internt og eksternt.

Du deltager i strategiprocessen og bliver arkitekten bag nye produktlanceringer

Din succes vil afhænge af din evne til at få et solidt indblik i komplekse produkter, de aktuelle markedskrav og ikke mindst skabe dig et overblik over organisation, kontaktflader, kundesegmenter og user cases. Derudover forventes det, at du kan opbygge tætte relationer og skabe fortrolighed, tillid og respekt til kunder, stakeholdere og marked. Med de rette resultater og indsatser åbnes for personlig og faglig udvikling, der vil give mulighed for flere karrieremuligheder, herunder udstationering.

Du kan navigere i en matrixorganisation og kommunikere på alle niveauer

Du har en kommerciel uddannelse på kandidatniveau, kombineret med teknisk interesse og forståelse. Du behøver ikke vide alt, når du starter, men du skal være videbegærlig og nysgerrig på den samlede forretning, så du kender og forstår hele værdikæden. Derudover leder og inspirerer du med entusiasme, og du har et smittende engagement. Du får brug for at kunne holde mange bolde i luften og samtidig agere praktisk og løsningsorienteret. Du kommunikerer tillidsvækkende og troværdigt på tværs af alle skel, og du fremstår med autoritet og gennemslagskraft. Du behersker hele MS Office-pakken og har erfaring med ERP- og CRM-systemer. Endelig behersker du naturligvis som minimum dansk og engelsk på forhandlingsniveau, og du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål om jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Doth Schmüchker fra People & Performance på +45 4044 3985. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Randers

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.