Find job

Salgschef

Scania i Danmark udgøres af det fabriksejede Scania Danmark A/S (importørfunktion og en egen forhandlerorganisation som markedsføres under navnet Scania Danmark) samt en privatejet Scania forhandler. Sammenlagt består forhandlernettet af 26 lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark. Scania er en af verdens førende producenter af tunge lastbiler og busser. Virksomheden har både i Danmark og internationalt gennemgået en meget positiv udvikling i de senere år og er anerkendt som en professionel og kompetent sparringspartner ikke mindst hos kunderne. Til at understøtte den fortsatte vækst søger vi nu en:

Salgschef – Sjælland og Lolland-Falster

Teknisk salg – Key Accounts – Ledelse

Salg og Ledelse

Som Salgschef bliver du ansvarlig for salget af lastbiler til kunderne på Sjælland og Lolland-Falster med udgangspunkt fra hovedkontoret i Ishøj. Du kommer til at arbejde både direkte med dine egne key accounts, internationalt flådesalg og sparring og ledelse af 7 sælgere.

Dit team består af både nye og erfarne medarbejdere, som alle er professionelle og dedikerede salgsprofiler. Teamet brænder for den direkte kundekontakt og virksomhedens stærke brand og produktportefølje, som udover lastbilerne også omfatter en række services, som f.eks. finansiering og forsikring.

Du har et udpræget fokus på kunderne og på kvalitet i alle leverancer og nyder vekselvirkningen mellem ledelse, det direkte salg samt overblikket over det samlede salg i din region. Du evner både at opbygge nye kunderelationer samt at udvikle allerede eksisterende relationer, og du prioriterer at være en tilgængelig professionel sparringspartner for dine kollegaer og medarbejdere. Du vil få en vigtig rolle i at fastholde og udvikle Scanias markedsposition i Danmark og repræsenterer det stærkeste premium-brand blandt lastbilproducenterne i et spændende marked. Som leder har du fokus på dialog, udvikling og sparring og du er en god ambassadør for Scanias kerneværdier – ”Kunden i centrum”, ”Respekt for den enkelte” og ”Kvalitet”. Du refererer til Scanias salgsdirektør og bliver en nøglespiller i den danske salgsledelsesgruppe.

Salgsorienteret profil med interesse for lastbiler og transportbranchen

Du har igennem din karriere opnået en betydelig erfaring inden for salg og evt. ledelse inden for transportbranchen eller en beslægtet branche. Erfaring med lastbiler er et plus, men som minimum har du interesse for området. Du har lysten og evnen til at lære kundernes forretningsmæssige udfordringer og muligheder at kende – disse omfatter både udviklingen i markederne, lastbilerne, forsikringer, finansieringsforhold og andet, der påvirker vognmændenes forretning. Derudover har du flair for både salg, teknik, ledelse og økonomi. 

Kontakt os

Ansættelsen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte konsulent Martin Bo Sørensen på +45 27847406 eller researcher Joachim Bybjerg Præstmark på +45 31481595. Du kan også læse meget mere om Scania på www.scania.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV mærket ”11.631 – Salgschef” snarest via e-mail: mail@brinchpartners.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ishøj

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.