Find job

Medarbejder til sundhedsforsikringsteam

En central rolle som back-office medarbejder – i en anerkendt organisation
 

Har du forsikringsbaggrund og sundhedsfaglig forståelse? Har du stærke administrative evner? Er din tilgang til din kundegruppe empatisk? Og lægger du vægt på høj faglighed og god service? Så kan vi tilbyde et længerevarende vikariat hos vores kunde – et pensionsselskab nord for København;

Vi søger en back-office medarbejder/sagsbehandler til en pensionskasse med et kvalitetspræget, stærkt fagligt og forandringsfokuseret miljø. Du bliver en del af en organisation, som nyder stor anerkendelse. Du vil samarbejde med en mindre gruppe fagfæller, og samtidig indgå i et større fællesskab med mange dygtige kolleger.

Sundhedsforsikringsteamet – backoffice:

Du får en plads i sundhedsforsikringsteamet – backoffice. Dit primære rådgivningsområde bliver sygdomsvurdering i forhold til forsikringen. Du vil modtage anmeldelser fra kunderne og foretage en dækningsvurdering af helbredsoplysninger via lægejournal.

Du kan rådføre dig med dine kolleger og lægeteamet.

Dine kolleger i sundhedsforsikringsteamet håndterer den udadvendte kundekontakt på telefonen, og du får mulighed for efter en periode også at hjælpe med til at håndtere telefonopkald fra kundegruppen.

Du vil modtage oplæring i de administrative systemer.

Dit ansvarsområde omhandler således:

  • Sagsbehandling og administration af udbetalinger i forbindelse med akut opstået sygdom, kritisk sygdom m.v. Herunder:
  • Modtage anmeldelser fra kunderne
  • Indhente journaloplysninger og helbredsattester
  • Servicering af kunder pr. telefon og mail.

Dine kvalifikationer:

  • Du har Forsikringsakademiets niveau 4
  • Du har evt. suppleret med kurser fra Helbred og Forsikring eller har tilsvarende viden om sundhedsfaglige forhold
  • Du har administrativ erfaring og går metodisk til værks og sikrer dig, at du kommer hele vejen rundt

Personlige egenskaber:

  • Du kan lide den brede kontakt med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du trives godt med at arbejde back-office, men har også lyst til at være på telefonen
  • Du har en empatisk, rummelig og tålmodig indstilling
  • Du møder kunderne roligt og med forståelse for deres situation
  • Du servicerer kunderne med en stærk faglighed og fokus på kvalitet
  • Du bliver motiveret af at gøre en forskel
  • Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt

Hvis du vil videre:

Vikariatet er til tiltrædelse snarest muligt med estimeret varighed på 6 måneder. Kontakt Chefkonsulent Tine Kornum på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 435-8969 TNK via e-mail til info@centrum-personale.dk

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.