Find job

Tax Consultant til PensionDanmark

Er du vant til at arbejde selvstændigt, struktureret og kan tage ansvar? Kan du holde hovedet koldt, og har du øje på detaljerne - også når det går stærkt? Så er du måske vores nye kollega i PensionDanmark.

Om jobbet

Du bliver del af skatteafdelingen på 3 medarbejdere, og får ansvar for tilbagesøgning af udbytte- og renteskatter for PensionDanmarks aktieportefølje og fondsportefølje. Dette indebærer blandt andet:

  • overvåge udviklingen på udbytteskatteområdet både nationalt i de enkelte lande, EU-retligt samt på området for dobbeltbeskatningsoverenskomster
  • monitering og afstemning af udbytteskatter
  • udfyldelse og indsendelse af diverse forskellige tilbagesøgningsformularer til tax agents eller skattemyndighederne i en lang række lande
  • indhente diverse supplerende dokumentation fra danske myndighedsorganer til brug for tilbagesøgningen
  • overvågning af formularudstedelse fra diverse lande
  • samarbejde med BNY for så vidt angår visse lande.

Du vil endvidere skulle bistå med at sikre, at PensionDanmark opfylder sine compliance forpligtelser på skatteområdet. Internationalt og nationalt er der sket en voldsom vækst i skatterapporteringskrav inden for de senere år - blandt andet i relation til USA (FATCA) og OECD (Common Reporting Standards). Korrekt udfyldelse af de forskellige formularer, som varierer i kompleksitet, indhold og længde, kræver forståelse for diverse regelsæt, og dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Om dig

Du trives i et dynamisk miljø og er dygtig inden for dit felt. Du er flydende i dansk og engelsk og har 2-3 års erfaring med lignende opgaver i en større virksomhed og/eller revisionsvirksomhed. Du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse som fx HD i regnskab, BA Jur., Cand. Jur., Cand. Merc. Jur. eller SKATs fuldmægtiguddannelse.

Som person er du ansvarlig og har en systematisk tilgang til dit arbejde. Du har et godt humør og gode samarbejdsevner såvel som evnen til at arbejde selvstændig.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes et job i en organisation i rivende udvikling med særdeles gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte har stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skattechef Maj-Britt Klemp på telefon 2331 7550 eller e-mail mkl@pension.dk. Du er også velkommen til at kigge på vores hjemmeside pensiondanmark.com

Sådan gør du

Send din ansøgning til PensionDanmark på job@pension.dk. Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale.

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 694.000 medlemmer beskæftiget i 25.300 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 12,8 mia. kr. i 2016. Medlemmernes samlede opsparing har rundet 200 mia. kr.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.