Find job

Systemkonsulent – bygningsinstallationer, med hovedfokus på MEP (Revit) søges til Værløse

Systemkonsulent med erfaring og interesse inden for projektering af bygningsinstallationer med Revit MEP og også gerne MagiCAD, søges. Vi søger en ny kollega, der skal være sparringspartner for vores kunder, stå for implementering og projektforløb, forestå undervisning – herunder deltage i videreudvikling af vort undervisningsmateriale, hotline, stå for rådgivning samt afholde kundemøder, seminarer og demoer. Interesse og erfaring i MEP og helst også MagiCAD foretrækkes. Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med god stemning og kolleger, der brænder for deres job hos Danmarks største og førende leverandør af løsninger til design, konstruktion samt strukturering og deling af data.

Vi forestiller os, at du…

  • har erfaring i Revit MEP, evt. også AutoCAD og MagiCAD samt Dynamo
  • har en relevant uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør, ingeniør eller lign.
  • har interesse i eller erfaring med bygningsinstallationer, dvs. el, vvs eller ventilation
  • er udadvendt, har godt overblik over projekter og godt kan se dig selv som betroet sparringspartner for kunderne
  • har en vindende personlighed, god situationsfornemmelse, er god til at se muligheder frem for begrænsninger, har et godt drive og er engageret i det, du laver
  • har lyst til at rådgive og undervise vores kunder omkring brugen af projekteringsværktøjer og installationer
  • har et godt, stabilt humør
  • er god til både at arbejde sammen med andre og selvstændigt
  • er god til at formidle både mundtligt og skriftligt på dansk
  • vil være glad for variationen i jobbet, hvor der både indgår kundesager, undervisning, seminarer, hotline osv.
  • brænder for at være i front inden for BIM

Vi tilbyder spændende udfordringer i form af…

  • En virksomhed med en masse kompetente kolleger som du kan videnudveksle og sparre med, og som du kommer til at arbejde tæt sammen med
  • Konstant faglig stimulering og udvikling, hvor vi også investerer i dig, ift. relevante kurser mv.
  • Spændende og udfordrende opgaver

Som Systemkonsulent hos os…

bliver du en del af en succesfuld it-virksomhed og får nogle af markedets dygtigste medarbejdere som kolleger. Hos NTI CADcenter A/S synes vi, at det både skal være fagligt udfordrende, men også rart og sjovt at gå på arbejde - humor er derfor en selvfølge. Vi kan tilbyde fordelene ved en dynamisk it-virksomhed med kraftig vækst, men er samtidig en økonomisk stabil virksomhed, der startede tilbage i 1945.

Som Systemkonsulent får du en spændende, alsidig hverdag. Du har mulighed for stor personlig udvikling i et dynamisk miljø, hvor vi er i front inden for BIM og VDC. Samtidig tilbyder vi god frokostordning, sundhedsforsikring, forskellige personalegoder og en konkurrencedygtig løn.

Hos NTI CADcenter A/S er vi stolte af…

at vi er den største landsdækkende leverandør af CAD systemer til industri- og byggebranchen. Vi er totalleverandør af CAD/BIM/VDC- og EDM/PDM-løsninger samt autoriseret forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende applikationer. For at sikre vores kunder en professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi en lang række forskellige CAD-kurser i Værløse, Vejle, Ringsted, Aalborg og Århus, ligesom vi i de seneste år har udviklet specialsoftware til flere af vore kunder. Vi har vores egen udviklingsafdeling, hvor vi selv har udviklet dokumenthåndteringssystemet Mdoc og løbende udvikler applikationer og moduler til Mdoc og Autodesks produkter. Vi er knap 225 medarbejdere i Norden, hvor de 125 er lokaliseret i DK. På trods af finanskrise osv. har vi en sund økonomi og høj fastholdelse af medarbejdere.

Interesseret?

Du er velkommen til at høre mere hos HR- og juridisk chef Karina Keller på hr@nti.dk eller tlf. 4435 0741.

Se også mere på www.nti.dk

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.