Find job

Specific Pharma søger 2 Sourcingkoordinatorer

Specific Pharma sourcer lægemidler til patienter, som ud fra et lægeligt skøn ikke kan behandles tilstrækkeligt med medicin, der allerede er på markedet i et land. Disse ikke-registrerede specialiteter (IRS) udleveres på apoteket på baggrund af en udleveringstilladelse fra Sundhedsmyndighederne. Desuden sourcer Specific Pharma også lægemidler til kliniske forsøg. Vi arbejder meget tæt sammen med vores kunder og leverandører for at sikre patienterne hurtig adgang til den nødvendige behandling, og vi er den førende leverandør af IRS i Norden.

Den foretrukne samarbejdspartner

For at sikre Specific Pharmas vækst, prioriterer vi viden, kvalitet og professionelle relationer med kunder og leverandører samt myndighederne. Teamet agerer ambitiøst og dynamisk med fokus på vores værdier om faglighed, ærlighed, engagement og udvikling. Vi stiller krav og har store forventninger til vore medarbejdere, og har samtidig et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor sparring og vidensdeling er en vigtig del af dagligdagen.

Sourcingkoordinatoren refererer til Head of Sourcing og vil også få et tæt samarbejde med Salg, Supply Chain og Logistik.

Primære opgaver:

  • Forespørgsler på udenlandske lægemidler, herunder produktinformation, priser og tilgængelighed.
  • Vareoprettelser.
  • Klargøring og udfyldelse af ordreform ved bestilling af lægemidler til kliniske forsøg.
  • Fremfinde produktresumé (SPC’er) til kunder.
  • Daglig kommunikation og opfølgning på kunder og leverandører.
  • Administrativ support af teamets sourcingspecialister på opgaver i tilknytning til ovenstående.
  • Løbende medvirken til forbedringer og effektiviseringer.
  • Div. ad hoc.

Kvalifikationer:

Du er farmakonom, sygeplejerske eller kontoruddannet inden for det sundhedsfaglige område. Du har et generelt medicinsk produktkendskab og en grundlæggende viden om GDP. Du er en rutineret bruger af MS Office-pakken – og har herunder et godt kendskab til Excel. Du er en god kommunikator, også på engelsk, som du behersker både mundtligt og skriftligt. Taler og skriver du også svensk, vil det være et ekstra plus.

Som person er du en åben, serviceminded og positiv teamplayer med lyst og mod til at byde ind. Du er grundig og struktureret og du forstår hvor afgørende det er for vores kunder at vi agerer hurtigt, og hvordan du via klare prioriteringer og hurtig opfølgning kan være med til at sikre netop det. Du har en god situationsfornemmelse og et godt overblik - og du besidder evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye processer og arbejdsgange. At arbejde effektivt og koncentreret i et åbent kontorlandskab er ikke noget problem for dig, og du udviser det engagement og den fleksibilitet, der er afgørende for en mindre virksomhed i vækst. Sidst - men ikke mindst - bidrager du hver dag aktivt til et godt arbejdsmiljø i teamet.

Specific Pharma tilbyder:

En spændende og dynamisk arbejdsplads i vækst med rigtig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er dedikerede til at source medicin, der er svær at skaffe og vi vil være den mest attraktive samarbejdspartner inden for sourcing af speciallægemidler til særlige patientgrupper. Du bliver en del af et professionelt og fagligt stærkt team af kolleger, der er engagerede og forskellige, og som har det godt sammen. Vi arbejder meget tæt sammen og har derfor valgt at sidde i et åbent kontormiljø.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Britta Kronborg, HR (tlf. 36 14 22 94).

Tiltrædelse: Hurtigst muligt – og senest den 1. juni 2017.

Vi indkalder løbende til samtale.

Ansøgningsfrist: 24. april 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.