Find job

Sourcing Specialist (Farmaceut)

Specific Pharma sourcer lægemidler til patienter, som ud fra et lægeligt skøn ikke kan behandles tilstrækkeligt med medicin, der allerede er på markedet i et land. Disse ikke-registrerede specialiteter (IRS) udleveres på apoteket på baggrund af en udleveringstilladelse fra Sundhedsmyndighederne. Desuden sourcer Specific Pharma også lægemidler til kliniske forsøg. Vi arbejder meget tæt sammen med vores kunder og leverandører for at sikre patienterne hurtig adgang til den nødvendige behandling, og vi er den førende leverandør af IRS i Norden.

Den foretrukne samarbejdspartner

For at sikre Specific Pharmas vækst, prioriterer vi viden, kvalitet og professionelle relationer med kunder og leverandører samt myndighederne. Teamet agerer ambitiøst og dynamisk med fokus på vores værdier om faglighed, ærlighed, engagement og udvikling. Vi stiller krav og har store forventninger til vore medarbejdere, og har samtidig et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor sparring og vidensdeling er en vigtig del af dagligdagen.

Stillingen refererer til Head of Sourcing og du vil også få et tæt samarbejde med Salg, Supply Chain og Logistik.

Primære opgaver:

  • Fremskaffelse af oplysninger om udenlandske lægemidler, herunder produktinformation, priser og tilgængelighed. Opgaven løses i et tæt samarbejde med sourcingkoordinatorerne, som supporterer på den administrative del.
  • Rådgivning, servicering og problemløsning for kunder, såsom apoteker, grossister og medicinalindustrien.
  • Kontakt til globalt netværk af leverandører.
  • Kontakt til sundhedsmyndighederne.

Kvalifikationer:

Du er cand. pharm. Du har et generelt medicinsk produktkendskab, grundlæggende kendskab til forsyningskæden for lægemidler, GDP/GMP, lovgivningen omkring lægemidler, regulatoriske krav på lægemiddelområdet samt kendskab til diverse internationale farmaceutiske opslagsværker.
Du er en god kommunikator, også på engelsk, som du behersker både mundtligt og skriftligt.
Det er ikke et krav at du har erfaring med sourcing, idet vi tilbyder den nødvendige oplæring.

Som person har du:

Fokus på service, kvalitet og købmandskab. Du trives med selvstændigt farmaceutisk ”detektivarbejde” – og brænder for at finde de allerbedste løsninger til vores kunder. Du er grundig og effektiv og især forstår du, hvor afgørende det er for vores kunder at vi agerer hurtigt og med korte svartider - og sikrer dette via klare prioriteringer. Du er ansvarsbevidst på egne og teamets vegne, og din skarphed, dit udadvendte væsen og din store imødekommenhed skaber både gode relationer og gode resultater. Endelig er du en udpræget teamplayer, der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og udviser det engagement og den fleksibilitet, som er afgørende for et mindre team i en virksomhed i vækst.

Specific Pharma tilbyder:

En spændende og dynamisk arbejdsplads i vækst med rigtigt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er dedikerede til at source medicin, der er svær at skaffe og vi vil være den mest attraktive samarbejdspartner indenfor sourcing af speciallægemidler til særlige patientgrupper. Du bliver en del af et professionelt og fagligt stærkt team af kolleger, der er engagerede og forskellige, og som har det godt sammen. Vi arbejder meget tæt sammen og har derfor valgt at sidde i et åbent kontormiljø.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Britta Kronborg, HR (36 14 22 94).

Tiltrædelse: Hurtigst muligt – og senest d. 1. juni 2017
Ansøgningsfrist: 24. april 2017

Vi indkalder løbende til samtale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.