Find job

Key Account Manager

Selvstændigt kædeansvar

Rollen som Key Account Manager, er en nøglerolle hos Retail Partner og indebærer blandt andet ansvaret for nogle af de markante detailkæder i Danmark, nemlig Dagrofa, Reitan og Normal.
Med reference til den kommercielt ansvarlige hos Retail Partner bliver du en del af stærkt KAM team på 4, og du får ansvaret for at fastholde og udvikle relationerne til dine kunder og derigennem drive og styrke salget af Retail Partner stærke produktportefølje.
I et tæt partnerskab med kontaktpunkterne hos din kunde, arbejder du konstant på at udvikle og eksekvere værdiskabende løsninger og koncepter der øger indtjeningen i kategorien hos din kunde. Du arbejder derudover på at maksimere Retail Partner top- og bundlinje og vision om at skabe en sund forretning.

Du udarbejder og implementerer kanalstrategier, kundeplaner samt gennemfører kædeforhandlingerne. Du analyserer og bearbejder salgstal og andre relevante data for hele tiden at kunne optimere tiltag i kategorien, der fastholder dine brands’ førerposition på det danske marked. Du skal ligeledes arbejde med Category- og Space Management tiltag i tæt dialog med din kunde samt Retail Partner Brand Management.
Endvidere bliver du ansvarlig for at repræsentere dine kæder overfor Retail Partner salgs-styrke, som du orienterer, briefer og motiverer til en optimalt fokuseret indsats i kædebutikkerne.

Erfaring fra FMCG og Category Management

Der lægges vægt på, at du har en videregående uddannelsesmæssig baggrund på minimum bachelorniveau. Vigtigst er det, at du har et højt energiniveau og forstår kundens værdikæde. Du har således minimum 5 års erfaring fra FMCG-branchen, gerne fra en lignende stilling som KAM. Du har erfaring med at skabe relationer og værdiskabende løsninger, som gør dig i stand til at navigere i en verden med mange stakeholders.

Udover en god analytisk begavelse forventes du at have stærke kommunikationsevner og gode sociale kompetencer, der sætter dig i stand til at formidle dit budskab og skabe tætte relationer til dine kunder og samarbejdspartnere. Du har et stort drive med en positiv can-do-attitude, som virker motiverende på dine omgivelser.

Bliv en del af en unik kultur

Du tilbydes nu en spændende mulighed for at arbejde med en portefølje af stærke brands. Du bliver en del af et dynamisk team, som kendetegnes ved sin performancekultur og et stærkt socialt fællesskab, der sikrer, at det er sjovt at gå på arbejde.

Er du interesseret?

Ønsker du at fortsætte din karriere i en dynamisk virksomhed med kompetente kolleger og gode arbejdsforhold – så søg stillingen nu. Vi gennemfører løbende interviews med kvalificerede kandidater. Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Lorenzen på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg stillingen via www.compass.dk og vedhæft dit CV, helst som en word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet i skemaet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.