Find job

IT-projektkoordinator

til Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.
 

Skoleforeningen driver 56 daginstitutioner og 45 skoler, der ligger fordelt over hele Sydslesvig, samt en række andre institutioner i Sydslesvig og i Danmark.

Vi søger

en medarbejder, der organiserer de forskellige it-projekter inden for Skoleforeningen på netværks-, server-, og softwareudviklingsområdet. Du skal være med til at implementere Skoleforeningens digitale strategi i både forvaltningen og på det pædagogiske område, så den bliver en succes for alle i Skoleforeningen. Som projektkoordinator vil du stå for kommunikation med de forskellige afdelinger og eksterne virksomheder, såsom dokumentation og styring af projekterne.

Vi ønsker os, at du

  • tager det fulde ansvar for at styre it- og digitaliseringsprojekter i mål til aftalt deadline og med overholdelse af fastlagte økonomiske rammer,
  • formår at omsætte forvaltningsmæssige behov for digital understøttelse til konkrete projekter,
  • tager ansvar for at udarbejde køreplaner, kravspecifikationer og beslutningsgrundlag for it-projekterne og
  • medvirker til at sikre forankring af it-leverancerne i organisationen.

Du er den rette til dette job, hvis du

  • har dokumenteret erfaring med it-projektledelse,
  • har erfaring med it i en større administration, der bruger Microsoft Backoffice-produkter,
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde tæt sammen med såvel ledelsen som brugerne,
  • besidder evnen til at kommunikere bredt både mundtlig og skriftligt, da ansvaret for projektformidling ligger hos dig,
  • kan holde fokus og er vedholdende i dit arbejde, også når du har mange parallelle opgaver.

Din fremtidige arbejdsplads

Skoleforeningens IT-Kontor består af 11 medarbejdere, der supporterer ca. 800 brugere på ca. 100 lokationer. Opgaveporteføljen spænder over systemdrift, systemudvikling, netværksinfrastruktur intern og ekstern, ip-telefoni, brugersupport, it-sikkerhed.

Vi arbejder med forskellige redskaber, som f.eks. SharePoint og SysAid, der hjælper os med at organisere de mange opgaver, vi er fælles om at løse.

Skoleforeningen satser på en regelmæssig videreuddannelse af sine medarbejdere for at sikre gode arbejdsvilkår.

Kontakt

For flere informationer om stillingen kontakt IT-chef Leif-Olaf Truelsen-Knigge per mail til leif-olaf.truelsen-knigge@skoleforeningen.org eller på telefon +49 461 50 47 157. Informationer om Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. finder du på www.skoleforeningen.org.

Ansættelsesstart: 1. juni 2017

Løn og ansættelse: I henhold til TVöD

Ansøgning: Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og reference sendes til job@skoleforeningen.org.

Ansøgningsfrist: 3. maj 2017 kl. 12.00
Arbejdssted: Flensborg, Tyskland

Reference: 29976

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Flensborg, Tyskland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.