Find job

Global Product Manager

Product Manager med ansvar for strategisk udvikling af Royal Copenhagens produktserier 

Vi søger en dygtig Product Manager med international erfaring, der får ansvaret for at udarbejde og eksekvere strategier for dele af Royal Copenhagens produktserier. Du tager ejerskab for flere af Royal Copenhagens produktserier både i Danmark og udlandet, med henblik på at opnå salgs- og vækstmål. Du balancerer eksterne markedskrav og kundebehov med Royal Copenhagens arv, så der, i samarbejde med designere og New Product Development, er fokus på udvikling af produkter, der kan positioneres internationalt med respekt for historien.  

Du vil arbejde fra hovedkontoret i Glostrup med direkte reference til Global Business Director og vil samarbejde med mange interne key stakeholders herunder designere, dekoratører, S&OP, marketing og Royal Copenhagens egen fabrik i Thailand. Endvidere vil du også samarbejde med Fiskars, moderselskabet der ejer Royal Copenhagen. Dine primære opgaver vil være at:  

  • Udarbejde overordnede strategier for udvikling og vedligeholdelse af produktporteføljen 
  • Styre global prissætning og positionering af produkter på det internationale marked 
  • Fastsætte, følge og rapportere på KPI’er 
  • Skabe overblik over markedet og omsætte kundebehov til produktudvikling og business cases 
  • Netværke og møde med kunder, produktionen og designere  

Ambitiøs og detaljeorienteret holdspiller med international product management erfaring  

For at få succes i stillingen, er det afgørende, at du har erfaring med product management og evner at arbejde selvstændigt med at drive og udvikle strategier for produktporteføljen. Du har tidligere arbejdet i en international kontekst og har erfaring med afsætning på et globalt marked. Du kommer gerne med erfaring fra et luksus eller premium brand, og du har en solid kommerciel forståelse for prissætning og positionering på markedet.  

På det personlige plan er du en proaktiv og udadvendt holdspiller. Du er en naturlig networker og trives med en bred kontaktflade både internt i organisationen og hos kunder i markedet. Du er god til at opbygge relationer og kan begå dig på flere niveauer. Idet koncernsproget er engelsk, er det nødvendigt, at du behersker flydende engelsk både mundtligt og skriftligt.  

Bliv en del af et af Danmarks mest historiske globale brands i fortsat vækst 

Du kommer til at arbejde med et stærkt globalt brand, der vokser hastigt internationalt. Produkterne er unikke, og der er en særlig stolthed forbundet med brandet og dets historik. Du vil få nogle dygtige kolleger, der arbejder passioneret og innovativt med at sikre Royal Copenhagens position i markedet både globalt og i Danmark. Virksomheden tilbyder en attraktiv lønpakke inklusiv personalegoder. 

Ansøgning og cv

Send din ansøgning vedlagt cv via nedenstående link. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Heidi Forsberg Bertelsen på telefon: +45 3118 6957.  



Royal Copenhagen er grundlagt i 1775 og en af verdens ældste virksomheder. I mere end 240 år er deres produkter lavet med ikke blot den dybeste respekt for tradition, men også med de højeste standarder indenfor håndværk. I dag er Royal Copenhagen et meget anerkendt brand, kendt for sin eksklusive kvalitet i porcelænsprodukter og sit ufejlbarlige design. Royal Copenhagen er tilstede i USA, EU og Asien og er ejet af Fiskars, som er en ledende global leverandør af produkter til såvel hjemmet som have og andre udendørs aktiviteter. Gruppen har en stærk portefølje af internationalt anerkendte brands, inklusive Fiskars, Iittala og Gerber. Fiskars er grundlagt i 1649 og dermed Finlands ældste virksomhed. Fiskars er noteret på NASDAQ OMX Helsinki. Fiskars beskæftiger omkring 8400 mennesker i mere end 20 lande.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.