Find job

PHP-Udvikler til førende IT-virksomhed

Teknologisk førende - Markedsledende - Stærkt kundegrundlag

Unik mulighed i udviklingsafdeling – udvikling af webbaserede softwareløsninger

Brænder du for at være nøgleperson i udvikling af nyt banebrydende forretningsområde? Og er du passioneret og på forkant når det gælder om at udvikle webbaseret software, så kan det være netop dig vi kan tilbyde denne unikke mulighed.

Her får du ansvar for et nyt projekt - udvikling af et nyt softwareprodukt som understøtter virksomhedens eksisterende softwareløsninger, og som har potentiale til at stå som et selvstændigt produkt. Projektet er velbeskrevet, og allerede efterspurgt hos vore kunder. Målet med projektet er at udvikle et softwareprodukt som opsamler, analyserer data og anvender de opsamlede data intelligent.

I første fase af projektet vil din primære opgave være PHP-programmering og her anvender virksomheden Laravel framework. Efter første fase af projektet vil dine opgaver udover videreudviklingen af projektet også omfatte design, udvikling og forbedringer af andre webbaserede softwareløsninger. Her vil du have god indflydelse på hvilke typer af opgaver, og i hvilken retning din professionelle udvikling skal bevæge sig. Derudover ser vi dig som en kompetent og proaktiv sparringspartner og samarbejdspartner i teamet, hvorfor det er et must at du altid er på forkant med de nyeste teknologier. Da du er det naturlige omdrejningspunkt i udvikling af vort nye forretningsområde, tager du også et selvstændigt ansvar for styring af projektet.

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig et solidt teoretisk fundament på bachelor/kandidatniveau. Du har flere års erfaring med PHP-programmering og du er en dygtig udvikler og programmør af webbaseret softwareudvikling, og er både up to date og up to speed på området. Du forstår værdien af at udarbejde specifikationer og dokumentation, og går ikke på kompromis med kvaliteten heraf.
Du trives i et ambitiøst miljø hvor der er kort fra idé til handling, og hvor initiativ og idéer belønnes.

Pionerånd, humor og vinderkultur præger hverdagen

Du tilbydes her et job i en virksomhed, der sætter barrieren højt, og som skaber succes gennem nye løsninger. For dig betyder det karrieremuligheder ud over det sædvanlige.
Her er det er cool at være nørd.

Din ansøgning:

Finder du dette job interessant, så send dit CV via knappen nedenfor. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender dit CV fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Marianne Thomassen på tlf.: +45 6070 8696 eller rekrutteringskonsulent Allan Karsberg på tlf.: + 45 2113 2169. 

IT-Virksomhed hvor pionerånd og vinderkultur har ført til en markedsledende position og et stærkt internationalt kundegrundlag. Virksomheden prioriterer gode medarbejderforhold samt et inspirerende arbejdsmiljø med masser af plads til forskellighed og humor. Virksomheden er beliggende i Trekantsområdet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Trekantsområdet

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.