Find job

Talentfuld headhunter

Du kan sælge og har en videregående uddannelse, forretningsforståelse samt en stærk vilje til at slå igennem 
 

LyderJohnsen A/S arbejder med rekruttering, headhunting, outplacement og management consulting til ledere og specialister i en række danske og udenlandske virksomheder og koncerner. Vi er veletablerede og kendte i markedet for vores høje kvalitet, vores uformelle men professionelle tilgang til alle opgaver samt ikke mindst vores ægte engagement både over for kandidater og kunder.

Internt går vi vores egne veje i forhold til den øvrige rekrutteringsbranche ikke mindst via en reel og stærk vidensdeling og teamwork mellem konsulenterne. Dette sikrer en god personlig og faglig udvikling blandt vores konsulenter. Samtidig er det en garanti for, at kunden til enhver tid får stillet det stærkeste hold i forhold til den aktuelle opgave.

Vores mission er enkel men ambitiøs: Vi skal være branchens bedste målt på kvalitet og tilfredshed – både hos vores kunder og hos vores kandidater.

Læs mere om vores virksomhed på: www.lyderjohnsen.dk


Search og selection af ledere og specialister til danske virksomheder

Efter oplæring i vore gennemprøvede metoder og forretning slippes du løs på markedet med opbakning og sparring fra dine erfarne kolleger. Via opsøgende salg starter du således selv med at skabe fundamentet for din kundekreds, der hovedsagelig vil være danske virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher. Målet er, at du som konsulent hos LyderJohnsen A/S hurtigst muligt får selvstændige opgaver inden for rekruttering og headhunting, hvor du selv står for alle dele af processen så som kanvassalg, rekrutteringsprocessen samt opfølgning hos kunden.

I vores team samarbejder vi for at nå de bedste resultater ud fra klare etiske retningslinier og de højeste kvalitetskrav. Dette betyder, at vi udvikler os, og at dine kunder og kandidater altid får den optimale behandling. Jobbet er oftest udpræget selvstændigt, da du selv er tovholder på dine opgaver. Du får en spændende og varieret hverdag med primært arbejdssted ud fra vores hovedkontor i Fredericia.

Købmandsskab, strategisk overblik og klog på mennesker

Du har en videregående uddannelse og eventuelt erfaring med ledelse. Jobbet som headhunter handler især om drive, alsidighed, kommunikation og menneskekundskab. Desuden er betydelige kompetencer inden for salg blandt dine vigtige redskaber. Derfor skal du være konkurrenceminded og målrettet for at opnå resultater i denne utroligt spændende branche.

Til den erfarne headhunter med beviste resultater vil vi tilbyde sparring og et inspirerende vidensdelingskoncept, der giver både tryghed men også krav om at levere. Er du uerfaren som rekrutteringskonsulent, men har du viljen og evnerne samt troen på, at du kan blive en af de bedste i branchen, er vi dedikeret til at give dig den oplæring og fortsatte støtte, der skal til. Sammen vil vi sikre, at du skaber resultater, der ligger ud over det normale.

Du har kørekort og egen bil. Desuden taler og skriver du flydende dansk og engelsk, og du er i det hele taget en stærk kommunikator. Du bor i køreafstand fra kontoret i Fredericia.

Et stærkt koncept, visioner og vækststrategi

Stillingen som konsulent hos LyderJohnsen A/S er et udfordrende job blandt erfarne kolleger, der er dedikeret til din trivsel og dine resultater. Vi har en velfungerende, meget flad struktur med plads til initiativ og humor. Igennem en engageret indsats får du rig mulighed for at præge såvel din egen som firmaets udvikling.

Stillingen er som funktionær med fast løn. For at understøtte vidensdeling og maksimal kundetilfredshed har vi desuden en fælles bonusordning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd Lyder Johnsen på telefon: 29999043 eller Ulrich B. Thorsen på telefon: 28899043. Bemærk venligst, at der indkaldes løbende til interviews.

Send venligst din ansøgning og CV mærket ”Headhunter” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at benytte den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Jobtitel

Headhunter

Virksomhedsnavn

LyderJohnsen A/S

Hjemmeside

www.lyderjohnsen.dk

Sted

Fredericia

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Fredericia

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.