Find job

Bygningsingeniør

Vil du være med til at drive og på sigt overtage en spændende virksomhed indenfor stålkonstruktioner? 
 

For vores kunde Hammerum Stålbyg ApS søger vi en bygningsingeniør, som på sigt ønsker at overtage/købe virksomheden. Hammerum Stålbyg ApS er en professionel, rutineret og moderne virksomhed, som har som speciale at beregne, tilpasse og producere bærende stålkonstruktion til industrien. Ingen opgaver er for små eller for store, og de har 57 års erfaring med at udvikle, designe og konstruere en stålkonstruktion. 

Medarbejderne er særdeles kvalitetsbevidste, erfarne og veluddannede; og alle detaljer i deres arbejde bliver gennemtestet, inden de forlader det. Dertil kommer, at vi blev certificeret i henhold til EN1090-1. 

Al udvikling, design og produktion af bærende stålkonstruktion sker i deres egen produktionshal i Midtjylland. Produktionshallen har kapacitet til alle slags ordrer, ligesom de er fleksible med hensyn til tidsfrister og kan rykke hurtigt ud til nye projekter. 

De har leveret bærende stålkonstruktion til utallige samarbejdspartnere, og de har således levet af tilfredse kunder i næsten 60 år. Det har de tænkt sig at blive ved med. 
 

Arbejdsopgaverne i stillingen vil blive: 

  • Souschef i firmaet 
  • Kundebetjening 
  • Konstruktion, tilbudsgivning og planlægning af arbejdet 
  • Produktionsledelse i samarbejde med medarbejderne 
  • Videns- og erfaringsdeling 
     

Faglige kvalifikationer: 

  • Bygningsingeniør 
  • Mindst 3 års erfaring med stålkonstruktioner 
  • Gerne erfaring fra direkte kundekontakt 
  • Høj grad af kommerciel- og økonomi forståelse 
  • Afklaret omkring ønsket om egen virksomhed 
     

Personlige kvalifikationer: 

  • Du forstår at kommunikere på en empatisk måde med alle 
  • Du kan arbejde selvstændigt og har det fornødne drive til at få tingene gennemført og afsluttet 
  • Du forstår at lede både projekter og medarbejder på en positiv og motiverende måde 
  • Du har demonstreret både lyst og evner til at lære nyt 
  • Du forstår også at værdsætte rutineopgaver 
     

Yderligere informationer: 

Den nuværende ejer har et ønske om  gradvist at overgive ansvar og virksomheden til den rette kandidat. Det er et stærkt ønske at virksomheden drives videre. Hvis du ønsker flere oplysninger bedes du kontakte konsulent Jens Peter Kristensen – telefon +45 4117 7868. Hvis du vil vide mere om firmaet – læs mere på nettet under Hammerum Stålbyg ApS 

Ansøgninger behandles løbende og du tilskyndes derfor til at ansøge snarest muligt. Stillingen lukkes, når den rigtige kandidat er fundet.  

JP Kristensen ApS er et konsulentfirma som blandt andet beskæftiger sig med rekruttering af de rigtige medarbejdere. Vi har valgt konceptet "One stop - One Shop HR" - så virksomhederne kun behøver et konsulenthus til at løse alle HR opgaver. For os er kvalitet og hastighed i processen vigtigt - det er det som bringer værdi hos vores kunder. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.