Find job

Områdeleder til Dragør Kommune

Omsorgscenteret Enggården søger områdeleder, der kan være med til at fortsætte den gode udvikling, som centeret er inde i. Områdelederstillingen er nyoprettet, og til besættelse pr. 1. juni eller efter aftale.
 
Enggården er et omsorgscenter med i alt 117 boliger, heraf 99 plejeboliger (almene og til borgere ramt af demens) samt 18 boliger til midlertidig døgnophold. Herudover er der daghjem samt et produktionskøkken, der leverer varm mad hver dag til borgere på centeret og i kommunen.
 
Enggården er på kort tid vokset markant, og det er fortsat en væsentlig opgave at skabe et robust og levende hus, hvor ressourcerne udnyttes bedst muligt på tværs af husets 4 plejeafdelinger. Områdelederen har ansvaret for 2 afdelinger.
Vi har netop indført en ny ledelsesstruktur på Enggården. Den nye ledergruppe består af en centerleder, tre områdeledere samt lederen af produktionskøkkenet. Du vil få mulighed for at medvirke til, at etablere en ny dynamisk ledergruppe.

Vi ønsker, at Enggården fastholder og udvikler relationerne til lokalsamfundet, der er præget af stort engagement og nærhed. Dragør Kommune har en stærk kultur, stærke værdier og en ressourcestærk og veluddannet befolkning. Det betyder, at det gode samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og faglige organisationer er en vigtig ledelsesopgave, som du skal kunne lide. Der er sat en kurs for Enggården, hvor faglighed og professionalisme går hånd i hånd med varme og omsorg. Vi kan med tilfredshed sige, at vi er kommet langt ad den vej, også bekræftet af embedslægerapport og kommunalt tilsyn.

Vi søger en områdeleder, der:

  • Kan skabe en god dialog
  • Har et strategisk overblik og kan samarbejde bredt
  • Kan motivere og inspirere til succes
  • Er åben og lydhør og kan træffe de nødvendige beslutninger
  • Er loyal mod de roller og opgaver parterne har
  • Kan se og involvere ressourcerne omkring sig
  • Er nysgerrig og har evne til at etablere stærke samarbejdsrelationer
  • Evner at lede stærke fagprofessionelle medarbejdere
  • Har en grundlæggende positiv tilgang til udfordringer og opgaver

Du har:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau fx sygeplejerske
  • Ledelseserfaring herunder erfaring med ledelse af relationer, og lederuddannelse på minimum diplomniveau
  • Resultater med effektiv drift og ressourceanvendelse i organisationen
  • Erfaring med succesfuld implementering af arbejdsgange og teknologi herunder styring af forandringsprocesser
  • Bred viden om sundheds- og ældreområdet
  • Erfaring og gode resultater med budgetansvar for egne enheder og for organisationen
  • Evne til at være i et felt med dilemmaer og med mange interessenter

Vi tilbyder:

  • Et omsorgscenter, hvor kvalitet og udvikling er i fokus
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Tværfagligt samarbejde og faglig sparring
  • Et rart arbejdsmiljø i gode fysiske rammer med fokus på hinandens trivsel 

Du skal som områdeleder være ambitiøs på dit områdes vegne, på vegne af Enggården og den samlede ældrepleje i Dragør. Du skal kunne håndtere, at ydre vilkår som politiske beslutninger og administrative rammer har indflydelse på, hvordan ledelsesrummet udfyldes.

Yderligere oplysninger

Fås ved henvendelse til Centerleder Ole Andersen olea@dragoer.dk eller telefon 5373 0380.

Lønniveauet er ca. 492.000 kr. årligt plus pension, afhængigt af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesprocessen

Ansøgningsfrist den 26. april 2017.

Der er planlagt to samtaler, 1. samtale den 25. april og 2. samtale den 27.april. Der vil blive stillet en opgave til 2. samtale. Efter 2. samtale vil kandidater til stillingerne skulle påregne, at der indhentes referencer.

Vi glæder os til at se din ansøgning som du bedes sende via nedenstående knap.

Sundhed og Omsorg beskæftiger ca. 400 medarbejdere og er kommunens største arbejdsplads. Sundhed og Omsorg omfatter hjemmeplejen, omsorgscenter, madservice, daghjem, midlertidigt døgnophold, sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, børnesundhedspleje, tandpleje, m.m.

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Dragør

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.