Find job

Økonomichef med juridiske kompetencer til Skanska A/S

Som en del af ledergruppen og med reference til den administrerende direktør er du overordnet ansvarlig for økonomi- og jurafunktionen. Økonomiafdelingen består af 4 engagerede medarbejdere, som du – i samarbejde med regnskabschefen – sikrer bliver udviklet, så teamet er fagligt velfunderet og motiveret.

Du udfører egne, konkrete økonomiopgaver og strategiske specialistopgaver, herunder:

  • Udarbejdelse af økonomiske analyser og beslutningsgrundlag ved køb og salg af ejendomme og investeringer
  • Driver den økonomiske og juridiske del af due diligence-processer ved køb og salg af ejendomme og projekter
  • Juridisk og økonomisk sparring med vores projektchefer under projektudarbejdelse og optimeringer
  • Administration af optioner, garantier, forsikringer og pensionsforhold
  • Interne administrative rutiner, herunder it-systemer, telefoni og løn- og personaleforhold i samarbejde med vores lønadministrator
  • Administration af datterselskaber og sambeskatning i den danske del af koncernen

Alle opgaver løses i samarbejde med interne og eksterne partnere og i overensstemmelse med vores værdier gennem sparring og som aktiv deltager i hele vores værdikæde.

Vi er en del af en nordisk forretningsenhed, hvor du indgår i den nordiske CFO-gruppe og kan derfor forvente begrænset rejseaktivitet i Norden.

Kvalifikationer

  • Teoretisk baggrund som f.eks. cand.merc.aud., cand.polit., cand.jur. eller praktisk erfaring suppleret med HD
  • Dokumenteret erfaring med ledelse og forretningsudvikling
  • Juridisk erfaring inden for byggeri, projekt- og ejendomsudvikling
  • Erfaring fra lignende stilling, gerne fra branchen
  • Kompetencer inden for moms- og skatteforhold og relevant lovgivning inden for fast ejendom
  • Taler og skriver dansk og engelsk og har god forståelse for de nordiske sprog

Ansøgning og proces

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ekstern HR-konsulent Winnie Nissen på tlf. 2296 2007 eller adm. direktør Peter Nymann på tlf. 2168 6102.

Din ansøgning behandles fortroligt, og vi beder dig sende denne sammen med dit CV til info@skanska.dk

Kort om Skanska

Skanska er en af verdens førende projektudviklings- og entreprenørkoncerner med 41.000 medarbejdere i Europa og USA. I Danmark udvikler Skanska kontorer og boliger og har p.t. over 750 boliger under opførelse samt flere kontorprojekter under udvikling/opførelse. Vi arbejder i hele værdikæden og investerer selv i grunde og projekter med henblik på udvikling og salg til institutionelle investorer.

Skanskas danske kontor ligger på Havneholmen centralt i København.

Klik på www.skanska.dk og læs mere om os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.