Find job

Engageret tekniker til udvikling og test af katalysatorer til raffinering af olie i Refinery Process R&D – vikariat

Vi søger en dygtig tekniker til at indgå i vores teknikerteam i Refinery Process, R&D, hvor der netop nu er mulighed for at søge et vikariat på 1½ år. Vi arbejder med udvikling af katalysatorer og processer som i dagligdagen involverer flere kemiske enhedsoperationer i pilotskala, som du vil få ansvaret for at drive og udvikle.

Haldor Topsøe er en international virksomhed med hovedkontor i Danmark. Hovedparten af vores specialiserede katalysatorer og produkter bliver solgt til industrielle anlæg og fabrikker over hele verden. I Refinery Process, R&D arbejder vi overordnet med hydrotreating og hydrocracking af olier, hvor vores katalysatorer renser og omdanner tunge oliefraktioner og bidrager til fremstilling af mere miljøvenlig diesel og benzin. Vi lever af at udføre bl.a. pilottests og øge vores viden, samt skabe resultater til salgsafdelinger inden for raffinering af olier.

Jobbet

Som testtekniker i Refinery Process, R&D, arbejder du selvstændigt og har ansvaret for et eller flere pilot testanlæg. Du bliver knyttet til forskellige ansvarsområder og bliver løbende inddraget i nye projekter fx vedligeholdelse og udvikling af vores pilot test-faciliteter og vores fælles systemer (alt fra lager og data til drift, byggeprojekter og sikkerhed).

Du indgår i en teamstruktur, hvor vi, trods eget ansvar for egen unit, er sammensat i mindre teams som har et fælles ansvar for at sikre den mest optimale drift. Udover at forberede og køre pilottests, samt være ansvarlig for ’testens’ dagligdag, så er videndeling, sparring og handling sammen med eller for ens kolleger, fx andre teknikere og testingeniører, afgørende for, at vi hver eneste dag kan levere den høje kvalitet af både performance, katalysator, resultater og viden, som vi står for.

Der er mangeartede opgaver forbundet med at udfylde rollen som tekniker og det forventes at du er omstillingsparat og klar til at løse udfordringer såvel planlagte som dem der opstår når prioriteringer må ændres.

  • vedligehold og optimering af procesudstyr på pilotanlæg
  • tæt samarbejde med din teamleder, ingeniører og teknikere
  • planlægge og udføre tests som projektdeltager
  • rapportering af resultater både i regneark og database
  • ansvarlig for mindre projekter fx ombygning af test unit, procesoptimering
  • overblik over reservedele, sikkerhed og de daglige arbejdsprocesser
  • bidrage til udvikling af vores verdensklasse katalysatorer og processer.

Du

  • er udadvendt og positiv
  • viser initiativ og skaber handling omkring dig
  • vil gerne arbejde og være i kontakt med andre mennesker dagligt
  • har en god teknisk indsigt i procesanlæg og har praktisk flair for at ’finde nålen i høstakken’
  • er fagligt engageret og nysgerrig - har et godt energiskabende drive
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine arbejdsopgaver
  • interesserer dig for anvendt kemi og hvordan det håndteres i tekniske processer
  • har lyst til at samarbejde med et team af sjove, dygtige og dejlige kolleger.

Kvalifikationer

Du er uddannet procesteknolog, kemotekniker eller lignende og har enten erfaring med procesanlæg eller enhedsoperationer, gerne inden for udviklingsarbejde og forsøgsopstillinger. Det er essentielt, at du hurtigt er i stand til at oparbejde en viden inden for vores områder, samt at du konstruktivt og kreativt anvender procesteknik, viden og kemi til at skabe nye gode resultater.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at være en del af Refinery Process, R&D, samt en del af et vores engagerede, dygtige og fantastiske Refinery Process-teams, hvor du samtidigt bliver en del af et ambitiøst, dynamiske og drivende arbejdsmiljø, så send din ansøgning.

Vi vil afholde samtaler løbende, så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt.

Haldor Topsøe er en verdensleder inden for katalyse og overfladeteknologi, som er engageret i at hjælpe vores kunder til at opnå optimale resultater. Vi gør virksomheder i stand til at få det bedste ud af deres processer og produkter med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og på den mest ansvarlige måde. Vi har hovedkvarter i Danmark og udfører projektudvikling, forskning og udvikling, ingeniøraktiviteter, produktion samt salg og services over hele kloden. I 2016 omsatte vi for 5,8 mia. kroner, og vi har mere end 2.600 ansatte.
www.topsoe.com

Ansøgningsfrist:
1. maj 2017

Arbejdssted:
Lyngby, Danmark

For mere information:
General Manager
Sara Bülow Sandersen
+45 2275 4596

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.