Find job

Eftermarkedschef

Er du en motiveret leder med stor ansvarsfølelse for indfrielse af økonomiske mål, og er du interesseret i at være en del af en spændende bilvirksomhed i rivende udvikling, hvor kvaliteten af dit talent, din hjælpsomhed og din ærlighed er altafgørende egenskaber? Så er det dig, vi leder efter som Via Bilers nye eftermarkedschef for Toyota.

Som eftermarkedschef for Via Biler Toyota skal du sætte kundeservice i højsædet og være garant for en ambitiøs og høj kundetilfredshed - også i enkeltsager. Du vil indgå i et meget tæt samarbejde med både Toyota Danmark, eftermarkedsdirektøren samt værkstedscheferne i 5 af vores Toyota Via Biler-huse, hvor du vil blive direkte leder for 5 dygtige og topmotiverede værkstedschefer. Eftermarkedet i bilhusene består af mekanisk værksted, pladeværksted og reservedelslager.

Hvad kan du tilbyde?

Vi leder efter en eftermarkedschef, som har følgende kvaliteter:

  • Brancheerfaring med drift af eftermarked og LEAN
  • Regnskabsforståelse
  • Detaljeret indsigt og forståelse for alle arbejdsgange på eftermarkedet
  • Du arbejder målrettet og struktureret med dine opgaver
  • Du sikrer overholdelse af Toyota Danmarks eftermarkedsstandarder
  • Du er topmotiveret og står til ansvar for indfrielse af økonomiske mål
  • Projektledelse på forandringsprocesser i en eftermarkedsstruktur
  • Du har lyst til at være en del af og medskaber af en vinderkultur

Du vil få arbejdsplads i et af vores 5 Toyota bilhuse i enten Østjylland eller Storkøbenhavn alt efter præference. Der skal påregnes rejseaktivitet på omkring 6-10 arbejdsdage pr. måned i enten Østjylland eller Storkøbenhavn afhængigt af primær arbejdsplads.

Hvad kan Via Biler tilbyde?

Via Biler tror på langvarige forhold – hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Vi tror ikke på kortsigtede løsninger. Via Biler er en af Danmarks hurtigst voksende bilkoncerner med 11 bilhuse i Østjylland og København.

Hos Via Biler vil du få muligheden for at arbejde i et af branchens førende bilhuse, hvor tilfredsheden af vores kunder og medarbejdere vægtes utroligt højt. Hos Via Biler handler det nemlig ikke kun om biler - det handler i høj grad også om mennesker. Vores mission er at skabe langvarige forhold til vores kunder, leverandører og medarbejdere. Og det gør vi gennem vores værdier: Målrettet, Umage, Glæde og Hjælpsomhed. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt og udfordrende sted at arbejde - hver eneste dag!

Sådan søger du

Er du overbevist om, at du er den rette til jobbet, så send din ansøgning nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte eftermarkedsdirektør Søren Gaarde på e-mail sg@viabiler.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Østjylland eller Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.