Find job

Salgs- og entrepriseleder i Syd- og Østjylland

Vil du være med til at bygge veje? Så får du muligheden nu! Colas Danmark søger Salgs- og entrepriseleder til Syd- og Østjylland.

Som salgs- og entrepriseleder er du med til at planlægge og styre asfaltentrepriser. Opgaverne omfatter alt fra store motorvejsprojekter til villaveje og parkeringspladser. Dine kunder er både offentlige og private og består af kommuner, grundejerforeninger og industrivirksomheder. 

Jobbet

Dit job er at planlægge, koordinere og sikre udførelse af entrepriser, så de overholder krav til sikkerhed, kvalitet og økonomi.

I løbet af din arbejdsdag er du i kontakt med kolleger, samarbejdspartnere og kunder, og du tager beslutninger og omsætter ord til handling. Du har derfor stor indflydelse på Colas’ udvikling og succes.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Skabe overblik over udbudsmaterialet i forhold til krav, specifikationer og leveringsbetingelser
  • Kalkulation af tilbud til licitationer mv. og efterfølgende udførelse af entrepriser, aflevering og fakturering
  • Rådgive og bistå med teknisk vejledning til entreprenører og til offentlige og private kunder
  • Koordinere afdelingens entrepriser i samarbejde med kolleger, hvor du er bindeled mellem asfalthold, kun­der, kontor og produktion.

Du får base i Horsens, men skal forvente en del kørsel i forbindelse med jobbet, og skal have egen bil.

Uddannelse og erfaring

Du er enten ingeniør, diplomingeniør, bygningskonstruktør eller har en lignende teknisk uddannelse, gerne inden for bygge- og entreprenøranlægsfaget. Hvis du har erfaring med entreprisestyring og teknisk rådgivning og et vist kendskab til AB92, er det en fordel. Vi lægger dog størst vægt på, at du har mod på at lære nyt og efteruddanne dig.

Ansat i Colas

I Colas tager vi ejerskab, skaber tillid og lægger vægt på samarbejde og en åben og ærlig kommunikation.

Det er ikke bare ord, men Colas’ medarbejderes egen beskrivelse af, hvem vi er. Som ny i Colas får du en grundig oplæring i jobbet. Og når du har fået asfalt under neglene, fortsætter vi med at udvikle dig – både på det personlige og faglige plan. Vi har gode løn- og ansættelsesforhold inkl. pension, kørselsordning m.m.

Du er velkommen til at kontakte entreprisechef Bo D. Carstensen på tlf. nr. 3071 7751 for at høre mere om jobbet.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest muligt. Ansøgning med bilag sendes pr. mail til henriette.terkelsen@colas.dk. Mærk mailen: ”Entrepriseleder”.

Ansøgningsfristen er 11. maj 2017, men send den hurtig, da der løbende bliver afholdt samtaler.

Colas Danmark A/S er en af landets førende virksomheder inden for asfaltvejbygning med afdelinger over hele landet. Colas Danmark A/S beskæftiger ca. 500 medarbejdere og indgår i den internationale Colas Gruppe med ca. 55.000 medarbejdere i 50 forskellige lande. www.colas.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.