Find job

Team Coordinator

Serviceminded person med stærke administrative og sproglige kompetencer

Compass – en virksomhed der tilbyder mere

Hos Compass står vi ikke stille. Vi er en stærkt voksende organisation både økonomisk og størrelsesmæssigt, og vores ambitioner for fremtiden er store. I Compass har vi oplevet massiv succes de seneste år og væksten fortsætter. Vi søger en dygtig koordinator til at varetage en koordinerende og administrativ rolle i forhold til et af vores teams rekrutteringsopgaver. Vi løser med stor succes opgaver i hele norden.

Stor opgaveportefølje i et spændende og dynamisk arbejdsmiljø

I denne udadvendte koordinatorrolle får du en dynamisk hverdag med mange varierende opgaver. Din kontaktflade er stor – både internt i Compass, men også eksternt mod kunderne. Du hjælper teamets konsulenter med at udarbejde kundemateriale, kontrakter samt koordinerer møder med kandidater, konsulenter og kunder, ligesom du holder styr på alle administrative detaljer i vores igangværende kundeprojekter. Derudover bliver du ansvarlig for kvaliteten af vores skriftlige dokumenter, således at vores kommunikation til vores kunder altid fremstår professionel og af høj kvalitet. Endelig vil du også få mulighed for at arbejde med selve rekrutteringsprocesserne i forbindelse med analysemøder og mindre researchopgaver, når vi skal identificere kandidattalenter.

Sprognørd med koordinationstalent

Vi har ingen præferencer ift. din uddannelsesmæssige retning, men vi forventer en længere videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Det er dog et absolut krav, at du formulerer dig fejlfrit på både dansk og engelsk i skrift og tale. Et krav som vi tester nærmere i rekrutteringsprocessen. Du kan være nyuddannet, eller du kan komme med nogle års relevant erfaring fra en lignende stilling. Som person er du hjælpsom, arbejdsom og energisk med et veludviklet overblik, som gør, at du kan holde styr på mange arbejdsopgaver. Du trives i en hektisk hverdag, hvor vi konstant skal leve op til vores kunders forventninger, hvorfor du ikke må lade dig stresse af, at arbejdspresset hurtigt kan skifte.

Unik mulighed for at blive en del af en vinderkultur

Vi tilbyder en fast stilling i en af Danmarks førende rekrutteringsvirksomheder, hvor der er unikke muligheder for personlig udvikling og fleksible arbejdsvilkår. Du får nogle særdeles kompetente, engagerede, initiativrige og inspirerende kollegaer, som arbejder hårdt og målrettet for at nå deres ambitiøse mål.

Brænder du for at vise dit værd i en dynamisk konsulentvirksomhed, så søg hurtigst muligt via "Søg jobbet her" og vedhæft dit CV og en motiveret ansøgning på dansk, helst som en word-fil eller pdf-format. Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt gerne Partner Ib Sørensen, Compass, på tlf. 70201275. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Compass Human Resources Group er et af Skandinaviens mest succesfulde konsulenthuse inden for Search. Vi har i snart 25 år leveret ydelser indenfor søgning og vurdering af topledere, mellemledere og specialister. Vores kunder tæller en lang række af de største danske og internationale virksomheder, som vi servicerer ud fra kontorer i Aarhus, København, London, Oslo, Stockholm og Helsinki.

Deadline for application: As soon as possible
Workplace: Copenhagen
Reference: 1708.132
Company: Compass Human Resources Group

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.