Find job

Kommerciel leder til Østjylland

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. NetIP er derfor med sine fem afdelinger i henholdsvis Thisted, Skive, Herning, Holstebro og Aalborg en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov indenfor:

Datacenter - Kommunikation - Klienter - Outsourcing - Portaler - Rådgivning

netIP har en klart defineret ledelsesfilosofi der bruges til at skabe åbenhed, tillid og tryghed. Herigennem udvikles en adræt og forandringsparat organisation, som kan tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Vi har ingen medarbejdere, men vi har ansat en masse interessante mennesker, og dèt er udgangspunktet!

For os er målinger ikke tal, men evnen til at være i kontakt med hinanden og være tilstede for hinanden. Virksomheden er kendetegnet af kvalitet og høje krav til ledelse, som skaber et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over det sædvanlige. Se mere på www.netip.dk

Vi har travlt, og vi ønsker løbende at tilføre de nødvendige menneskelige og faglige ressourcer til fortsat at udvikle netIP. Til at understøtte den fortsatte vækst åbner vi nu vores 6. afdeling, denne gang i Østjylland. Til at opbygge og lede denne, søges nu en

Kommerciel leder til Østjylland

Bliv omdrejningspunktet i et væksteventyr med fokus på udvikling og god ledelse. Vi går efter personen, så vi er klar til at åbne dér, hvor du allerede er en succes.

Det naturlige næste skridt i udviklingen af netIP, tager afsæt i enten Århus- eller Trekantsområdet. Stedet afhænger af, hvor vi kan finde den rigtige person.

Du er etableret i it-branchen med en kommerciel profil. Du besidder en stærk ledelseserfaring og har enten erfaring fra salg eller konsulentsiden indenfor SMB og Mid-Market segmentet.

På ledelsessiden er netIP unik, og derfor er din uddannelsesmæssige baggrund heller ikke så væsentlig som din personlighed. Det altoverskyggende vil være din evne til at forstå og agere i ledelsesfilosofien og DNA’en i virksomheden samt din evne til samtidig at samle teamet og samarbejde på tværs i virksomheden.

Som Områdeleder i Østjylland refererer du til netIP’s salgsdirektør, der til daglig er tilknyttet kontoret i Aalborg. Det er afgørende, at du får netIP-kulturen ind under neglene, hvorfor du i opstarten vil få din daglige gang i en af vore nuværende afdelinger.

Du bliver ansvarlig for at opbygge netIP’s nye afdeling, og på sigt skal du evne at få implementeret en stærk netIP-kultur. Som en af dine første opgaver bliver du ansvarlig for at finde den rigtige geografiske placering til afdelingen i samarbejde med salgsdirektøren.

Du vil blive en del af mellemledergruppen og salgsledelsen i netIP. Som leder i netIP, får du ikke ”dine egne” ansatte, men du skal varetage ledelsen af det nye team i Østjylland på vegne af netIP. Det bliver et stort ansvar, som vi også er villige til kontinuerligt, at træne dig i.  

Som leder i netIP arbejder du ud fra parolen, at man skal være i stand til at udvikle sig selv, for at kunne udvikle andre. Du vil således arbejde intensivt med personlig udvikling sammen med en ekstern samarbejdspartner. Et element du skal kunne værdsætte for at blive en succes hos os. Vi gør det på en utraditionel måde, og du skal evne selv at tage ”medicinen” mht. din egen personlige udvikling.

Som person er du selvstændig og har personlig gennemslagskraft. Du er struktureret, robust og tillidsskabende, og du evner at skabe seriøse relationer og loyalitet hos dine omgivelser. Med din gejst og positive tilgang i dagligdagen brænder du for at agere i en virksomhed, hvor de ansatte er rigtige mennesker, og hvor trivsel er i højsædet. Du er en udpræget teamplayer med mennesket i centrum.

Du får masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner, ligesom du indgår i branchens stærkeste teams.

Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. Som ansat i netIP deltager du i en fælles overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt tilbud om faglige og sociale arrangementer.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "432-NiP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Østjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.