Find job

Erfaren HSE-Manager

Glycom A/S er en meget dynamisk og innovativ virksomhed, der som de eneste i verden kunstigt kan producere de særlige sukkerarter Humane Mælke Oligosakkarider (HMO’er), der blandt andet anvendes inden for modermælkserstatning. Virksomheden er beliggende i Hørsholm og blev pr. januar 2016 udvidet med produktionskapacitet i Esbjerg med selskabet Glycom Manufacturing A/S. For at bevare førerpositionen i branchen investeres der lige nu et trecifret millionbeløb i faciliteten i Esbjerg for at give fabrikken kapacitet til at producere HMO’er, der vil få en afgørende rolle i fremtidens fødevareproduktion. Produktionen forventes igangsat indenfor de tre næste 2 måneder. Læs mere om Glycom på http://www.glycom.com/.

Til at tage del i dette nye, spændende og unikke væksteventyr søges der til Glycom Manufacturing A/S i Esbjerg en Erfaren HSE-Manager.

Med fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed
 

Med reference til fabrikschefen får du ansvar for at drive virksomhedens sikkerhedskultur, opbygge og implementere systemer, der garanterer, at sikkerheden er i højsædet. En vigtig opgave bliver dermed at udarbejde og videreudvikle gældende politikker og strategier inden for sikkerhed, arbejdsmiljø, beredskab og ATEX. De sikkerhedsmæssige aspekter koncentrerer sig primært om kemikalier, tryk, varme og damp.

Du vil ligeledes få til opgave at implementere ”Lock out, Tag out”-planer for proceslinjen samt vejledninger for personlige værnemidler ved håndtering af farlige kemikalier. I tilknytning hertil bliver du ansvarlig for at uddanne personale inden for sikkerhed, arbejdsmiljø og beredskab. Du får til opgave at opbygge og implementere en ny beredskabsplan samt sikre, at fabrikken overholder gældende myndigheds- og kundekrav.

Det forventes, at du har erfaring inden for sikkerhed, arbejdsmiljø og ATEX – gerne fra procesindustrien eksempelvis indenfor fødevare, bioteknologi, mejeri, bryggeri. Du arbejder engageret og målrettet med både selvstændige opgaver samt i teamarbejde, hvor du formår at skabe og implementere sikkerhed i en pragmatisk hverdag. Du er proaktiv og besidder evnen til at se løsninger og til at kommunikere og samarbejde konstruktivt på tværs af organisationen. Det forventes, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. 

Vi tilbyder en stilling i et motiverende og professionelt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et succesfuldt team. Glycom Manufacturing A/S tilbyder gode udviklingsmuligheder – fagligt såvel som personligt i en virksomhed med et unikt produkt og stærke værdier, der lægger vægt på, at du optræder troværdigt, ansvarligt og er med til at skabe værdi i virksomheden.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "437-GLY" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Claus Bech Nielsen +45 31 31 67 76.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Esbjerg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.