Find job

Senior Business Unit Leader

Senior Business Unit Manager til nyt program ”Åbent Entreprenørskab”.

Vil du være med til at løfte danske universiteter op blandt de bedste i verden inden for kommercialisering af forskning? Så er jobbet som Senior Business Unit Leader i det ambitiøse program ”Åbent Entreprenørskab” måske noget for dig.

DTU ønsker at styrke samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder omkring udvikling af ny og banebrydende teknologi med kommercielt potentiale, herunder at øge antallet af spin-outs og start-ups.  

DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Space er partnere i det nye initiativ ”Åbent Entreprenørskab”, som er et nationalt program støttet af Industriens Fond, hvor flere danske universiteter arbejder sammen om at accelerere kommercialisering af offentligt finansieret forskning. Programmet skal supplere det eksisterende tech-trans-system og medvirke til at skabe flere spin-outs samt styrke samarbejdet med innovative virksomheder, som kan anvende forskningen på universiteterne kommercielt. Se mere om programmet her: http://www.industriensfond.dk/open.

”Åbent Entreprenørskab” søger nu en Senior Business Unit Manager til at stå i spidsen for indsatsen på DTU. Indsatsen vil have fokus på udvalgte forskningsområder fra DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Space, og Business Unit Manageren vil således have sin daglige gang i disse forskningsmiljøer.

Primære arbejdsopgaver:

  • Drive opbygningen af en business unit på DTU, der er tæt knyttet til forskningsmiljøer i DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Space og som skal være dynamo for indsatsen inden for ”Åbent Entreprenørskab” på DTU.
  • Udvikle et entreprenørielt økosystem omkring udvalgte forskningsområder med forskere og industrien som centrale aktører.
  • Scouting af kommercialiseringsprojekter på institutterne og opbygning af teams omkring projekterne.
  • Bistå ved kommercialiseringen af projekter fra de udvalgte forskningsområder i tæt samarbejde med forretningsudviklere og andre kolleger.
  • Indgå i tæt samarbejde med programmets Advisory Board, ledelsen af programmet på DTU samt gruppen på tværs af de danske universiteter.
  • Ansvarlig for en række aktiviteter omkring kommercialisering og opbygning af entreprenørielt økosystem.
  • Sikre integration og sammenhæng med øvrige innovationsaktører og tilbud på DTU.
  • Medvirke til at udvikle en bæredygtig forretningsmodel for indsatsen.

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaren entreprenør/intraprenør med forretningsmæssig baggrund.
  • Forskningsbaggrund inden for teknologi eller naturvidenskab er en fordel.
  • +5 års erhvervserfaring fra relevant industri.
  • Stærkt forretnings- og teknologinetværk i Danmark og internationalt.
  • Erfaring med kommercialisering og forretningsudvikling af forskning.
  • Gerne erfaring med venture/investering.

Personlig profil

  • Du motiveres af at kunne gøre en positiv forskel for samfundet gennem at skabe et øget økonomisk afkast af den offentligt finansierede forskning.
  • Du har ledererfaring, kan motivere andre mennesker og gøre det sjovt at arbejde med kommercialisering af forskning.
  • Du trives med at arbejde tæt sammen med såvel forskningsmiljøer som virksomheder.
  • Du har interesse for at udvikle nye måder at omsætte forskning til kommerciel værdi.
  • Du kan selvstændigt drive DTUs business unit i tæt samarbejde med programledelsen, Advisory Boards og kolleger på DTU.
  • Du har stærke sociale, relationelle og kommunikative kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på DTU Fotonik. Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst for Akademikere i staten eller anden relevant organisation. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikation. Ansættelse pr. 1. august 2017 til 31. juli 2020. Ansættelsen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte Professor Jes Broeng på 2425 3835 eller e-mail: jesbo@fotonik.dtu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Yderligere oplysninger om DTU kan ses på www.dtu.dk.

Ansøgning

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 21. maj 2017. Søg stillingen online via ansøgningsknappen nederst på siden. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Samtaler forventes afholdt i uge 22, 23 og 24. Der kan blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

DTU ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.600 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Kgs. Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.