Find job

Teknisk medarbejder til udviklingsafdeling

Vil du være med til at sætte nye standarder for tegnings- og dokumentationsudformning i Danfoss Power Solutions’ udviklingsafdeling? Er du klar til at blive udfordret og dygtiggøre dig yderligere inden for dit felt – bl.a. ved at få uddannelse i Danfoss' Product Lifecycle Management (PLM)-system? Og lyder det spændende at arbejde på tværs af forskellige faggrupper? Så kan du være den nye kollega, vi søger til Danfoss Power Solutions, som gennem årene har udviklet en unik teknologi til aktivering af vores PVG-hydrauliske proportionalventiler, og som har gjort os førende på det globale marked. Vi arbejder med elektronik, støbt plast, støbt aluminium, magnetventiler, matematisk simulering og regulering.

Afvekslende hverdag i et ungt dynamisk team

Du vil sammen med afdelingens 17 medarbejdere skulle dække en bred vifte af opgaver og dermed understøtte udviklingsafdelingens arbejde i fire lande (Danmark, Slovakiet, Kina og USA).

Dine vigtigste opgaver vil være at:

  • sikre ensartethed i dokumentation samt frigivelse af dokumentation og tegninger
  • være med til at udvikle standarden for dette materiale i samarbejde med dine kolleger
  • foretage review af tegninger, så standarder overholdes
  • udarbejde og vedligeholde 2D-tegninger baseret på 3D CAD-data
  • vedligeholde Microsoft Office baseret dokumentation i PLM-systemet 

Teknisk baggrund og erfaring med CAD

Du har en relevant teknisk baggrund/uddannelse og er erfaren bruger af CAD. Vi sørger for, at du bliver fortrolig med de interne værktøjer og processer, som understøtter vores arbejde, og vi finder det naturligt, at du løbende får den nødvendige efteruddannelse.
Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, er vedholdende og trives med at rådgive og servicere dine kolleger. Du har i tidligere job udformet dokumentation og andet skriftligt materiale på engelsk.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director R&D Engineering, Lars Althof, på telefon +45 5171 8635.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Nordborg, Denmark

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.