Find job

Advokat

Kaiser Domino Advokatfirma blev stiftet i 2012 og visionen er at differentiere sig fra den etablerede branche gennem kompetent og innovativ rådgivning og gennem virksomhedens værdier: Ansvarlighed for kunder, resultater gennem samarbejde, høj faglighed og frihed.

Kaiser Domino Advokatfirma er beliggende i Kolding og Fredericia.

Kaiser Domino Advokatfirma er siden etableringen blevet bestyrket i værdien af sin forretningsmodel, målt på udviklingen i kundetilfredshed og virksomhedens bundlinje.

Målsætningen er forsat vækst og konsolidering i Trekantområdet og teamet ønskes styrket med en fagligt kompetent og ambitiøs advokat, som vil være med til at videreudvikle succeshistorien.

Kaiser Domino Advokatfirma arbejder primært inden for segmenterne SMV’er, ejer-ledede virksomheder, ejendomsselskaber og developere. Den faglige spidskompetence er erhvervsret, virksomhedsoverdragelser og handel med fast ejendom.

Den fremherskende kultur er resultat- og løsningsorienteret og værdien i samarbejdet realiseres gennem indsigt og involvering i klientvirksomheden, ligesom viljen til at tage ansvar og sikre højeste faglighed giver frihed og indflydelse. Kaiser Domino Advokatfirmas succes tager afsæt i en samarbejdende kultur, mennesker i øjenhøjde, transparens samt humor og en uformel omgangstone.

Advokatjobbet er dit kald, og du har minimum et par års erfaring. Dit potentiale er stort, og du har ambitioner om partnerindflydelse og ejerskab. Det er samtidig vigtigt, at du er udadvendt og relationsskabende, og at du finder motivation i networking og opbygning af kundeplatformen.

Du bor i Kolding – eller har planer om at flytte dertil.

Kan du se dig selv gøre karriere i en anerledes advokatvirksomhed?

Vi ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du bedes maile i Word eller som PDF  til: job@frontpeople.dk, mærket AD517.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 75191938. Alle henvendelser behandles fortroligt.

FRONTPEOPLE A/S

Hjulmagervej 8 D DK-7100 Vejle www.frontpeople.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Kolding

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.