Find job

Credit Risk Analytiker

Vi har en spændende stilling ledig i vores Credit Risk Department i vores danske filial i Vallensbæk Strand. Credit Risk er hjertet i virksomheden og skaffer objektive statistiske data som understøtter mange beslutningsprocesser.

Om jobbet:

Du bliver del af et mindre team og din opgave som Credit Risk Analytiker bliver at indgå i afdelingen i det daglige, samt at overvåge, analysere, anbefale og dokumentere optimeringer med henblik på at udvikle kreditpolitikker og processer.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Follow-up på Credit Risk aktiviteter
  • Risk pre-selections til Marketing kampagner
  • Udvikling og optimering af Kredit Risk strategier
  • Udarbejdelse, udvikling og optimering af rapporter
  • Analyse af business cases og fremtidige kommercielle forretningsområder
  • Udvikling af statistiske modeller
  • Optimering og beskrivelse af kreditprocesser
  • Set-up og test af IT-systemer 
  • Projektdeltagelse i tværgående projekter i organisationen

Reference: Credit Risk Manager.

Din baggrund:

Du har min. 3 års erfaring fra f.eks. Finans eller Forsikringsbranchen og kendskab til Kredit Risk er en fordel. Det er desuden vigtigt, at du har erfaring med data mining, f.eks. SAS. Du har et godt niveau i engelsk og kan begå dig både skriftligt og mundtligt. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være cand.merc i økonomi, eller anden højere uddannelse inden for statistik eller matematik.

Om dig:

Som person er det vigtigt, at du kan arbejde både selvstændigt og som del af et team. Du skal være pligtopfyldende og arbejde struktureret. Du kan bevare det gode humør – også når det går rigtig stærkt, og så er du faglig nysgerrig og villig til at lære mere og nyt. Du skal også kunne se dig selv i vores værdier: Driven, Open, Innovative & Trustworthy.

Vi tilbyder:

En hverdag med mange forskellige opgaver i en travl afdeling og i en branche som konstant udvikler sig. En uformel tone med gode og dedikerede kolleger. Løn- og vilkår, der matcher din baggrund og kvalifikationer, inkl. pension- og sundhedsordning. Herudover, har vi kantine, frugtordning, personaleforening og meget mere.

Interesseret:

Så send os hurtigst muligt en ansøgning og dit CV. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte HR-Ansvarlig Britt S. Jørgensen på mail brittstockflet.jorgensen@resurs.dk eller tlf. 3913 1606. Sidste frist for ansøgning er d. 4. juli 2017.  

Søg jobbet via knappen "Søg jobbet her". 

Om os: Vi er den danske filial af Resurs Bank AB, Sverige. Resurs-koncernen tilbyder bank- og finansielle tjenester, forsikringsprodukter, salgsfinansiering og kundeservicetjenester til detailhandlen, private forbrugere og erhvervskunder i Norden. Resurs Bank blev grundlagt i 1977 og består i dag af virksomhederne Resurs Bank og Solid Forsikring. Vi er i Danmark ca. 100 gode kolleger. Vores struktur er flad og vi arbejder i et uformelt miljø hvor døren mellem leder og medarbejder altid står åben. Vores kultur bygger på åbenhed og mangfoldighed, og sammen arbejder vi på at se mulighederne og inspirere hinanden til at give vores kunder og samarbejdspartnere den bedste finansieringsløsning. Vores vision: Nordens førende nichebank. Du kan læse mere om os på www.resurs.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vallensbæk Strand

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.