Find job

Områdechef til landets største kommune

Brænder du for at sikre at børn og unge kan udleve deres drømme? Har du erfaring med at lede ledere i en politisk styret organisation? Og er du klar til at stå i spidsen for skoler, dagtilbud, fritidsinstitutioner, fritidscenter, psykologer, m.m. i et af de fem område, der tilsammen udgør landets største forvaltning? Så er du måske den nye områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.   

Gør en forskel for børn og unge i Indre By/Østerbro  

Som områdechef får du ledelsesansvar for skoler, institutioner og centre samt de faglige støttefunktioner og sundhedsplejen i område i Indre By/Østerbro.  

Din overordnede opgave bliver at lede, understøtte og udvikle ledere i området og at sikre at  

  • enhederne løbende udvikler deres kerneydelser til en endnu højere kvalitet for børn og unge  
  • har en stabil og sikker drift med et godt arbejdsmiljø  
  • samarbejder på tværs omkring et 0-18 års perspektivet, således at børn og unge oplever, at der er en rød tråd i deres liv.     

Derudover vil du skulle stå i spidsen for at implementere de politiske beslutninger loyalt og til tiden.  

Område Indre By/Østerbro består pt. af ca. 116 institutioner på 0-18 årsområdet, heraf ca. 56 selvejende og 14 folkeskoler. Derudover har området ca. 130 medarbejdere, der udgøres af sundhedsplejen, psykologer, talehøreområdet, pædagogiske konsulenter, skolekonsulent og administrative medarbejdere. Endelig er der dit ledelsesteam bestående af souschef og tværfaglig chef.  

Du får reference til direktionen og indgår i et kollegialt fællesskab med fire andre områdechefer med tilsvarende opgaver for andre del af København, og med forvaltningens øvrige chefgruppe.  

Erfaren leder med ambitioner, beslutningskraft og bredt fagligt vingefang  

Vi vil lægge vægt på, om du i tidligere job har fået erfaring med at håndtere både faglige og økonomiske udfordringer, samt omsætte politiske beslutninger til konkret praksis. Ligeledes lægger vi vægt på om du med lydhørhed, overblik og personlig pondus kan udgøre et effektivt og engagerende bindeled mellem forvaltningen og de lokale arbejdspladser.  

Som chef er du kendetegnet ved stor samarbejdsevne og involvering kombineret med beslutningskraft, en anerkendende delegerende og tillidsbaseret ledelsesstil. Du har evnen til at skabe trivsel og arbejds-glæde. Du har mod til at tænke utraditionelt, når der er behov for det, og kan yde både med- og modspil til ledere med faglige ambitioner og udviklingstrang, til chefkolleger og til direktionen. Endelig er du vant til at vinde dine omgivelsers respekt og opbakning ved på den ene side at udstikke retningen og stille tydelige krav. På den anden side yde solid forvaltningsmæssig bistand og give plads til, at de lokale ledere kan have mange forskellige måder at nå målet.  

Det vil være en fordel, men ikke nødvendigt, at du har faglig indsigt i den pædagogiske sektor og er engageret i institutions-, skole- og uddannelsesfaglige spørgsmål. Derudover skal du have en uddannelse inden for ledelse og erfaring med ledelse af ledere i en politisk styret organisation.  

Ansættelsesvilkår  

Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Vi tilbyder en årsløn på ca. 750.000 kr. ekskl. pension. Tiltrædelse den 1. august 2017.  

Mere information  

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til adm. direktør Tobias Børner Stax på 3366 2001. Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 4. juni 2017.   

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 14./15. juni 2017 og den 21. juni 2017.  

I den mellemliggende periode forventes det, at de ansøgere, som går videre fra første til anden samtale, bliver testet.  

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen

Børne- og Ungdomsforvaltningen har et årligt budget på 10 mia. kr. og ca. 17.000 medarbejdere og over 100.000 brugere. Forvaltningen har ansvar for kommunens aktiviteter for børn og unge fra 0-18 år, herunder folkeskoler, dagtilbud, specialinstitutioner, fritidsinstitutioner, fritidscentre og PPR. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.