Find job

It driftskoordinator søges til seeland international a/s

Seeland International A/S er på jagt efter en IT driftskoordinator til at styrke vores IT afdeling og koordinere interne og eksterne udviklings- og driftsopgaver med vores eksterne samarbejdspartnere.

Dit fokus vil hovedsageligt være fordelt på brugersupport og koordinering med vores eksterne Service Desk samt drift af vores datadrevne workflows, PIM- og DAM-systemer. Du vil arbejde tæt sammen med resten af IT-afdelingen om design og udvikling af specifikke løsninger, og der vil være rig lejlighed for at lade kreativiteten råde i forhold til at tænke nyt på eksisterende workflows og tekniske arbejdsgange.

IT-afdelingen er en del af IT & Økonomi, der også omfatter en Navision afdeling. Som IT drift koordinator hos Seeland International A/S vil du referere direkte til vores IT chef.

Om dig

Vi forventer af dig som ansøger, at du er i stand til at modtage og koordinere brugersupport med vores eksterne Service Desk samt kunne sætte dig ind i komplekse systemer og workflows med henblik på dokumentation, drift og videreudvikling. Den ideelle kandidat har erfaring fra lignende stilling og vil kunne gennemskue eksisterende tekniske arbejdsgange og være i stand til proaktivt at foreslå ændringer, tænke ud af boksen og generelt være en del af det team, der løser opgaverne.

Det er vigtigt, at du kan arbejde systematisk og fokuseret med flere samtidige større og mindre drifts- og udviklingsopgaver samt er i stand til løbende at koordinere arbejdet med de eksterne samarbejdspartnere.

Tekniske kvalifikationer

Stillingen som IT driftskoordinator kræver en bred teknisk forståelse for IT systemer og datadrevne processer, herunder:

  • Kendskab til MSSQL og MySQL.
  • Kendskab eller forståelse for PIM, CMS og DAM-systemer.
  • Evne til at sætte sig ind i tekniske vejledninger og dokumentation og udføre dem.
  • Kendskab til Office365 installation, PC udrulning og softwarestyring.
  • Udarbejde løsnings- og driftsdokumentation.
  • Kommunikere i tale og skrift på dansk og engelsk.

Du tilbydes:

En spændende stilling i en international virksomhed i vækst, som står på the cutting edge inden for udviklingen af beklædning, fodtøj og udstyr til jagt. Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles ud fra kvalifikationer. Send din ansøgning og CV til job@seeland.com hurtigst muligt og senest den1. juni 2017, da vi løbende vil indkalde til samtaler. Tiltrædelse forventes at blive d. 01.08.17 eller efter aftale. Spørgsmål til stillingen skal rettes til IT Manager, Jakob S. Weitemeyer på telefon +45 43 414 097 eller til HR Manager Pernille Friis på telefon +45 43 410 416.


Seeland International A/S er en dansk virksomhed beliggende i Greve syd for København og er Europas førende leverandør af jagtbeklædning og jagtartikler. Med udgangspunkt i jægernes behov designer og fremstiller vi de to anerkendte brands Härkila og Seeland. Seeland International A/S har mere end 125 medarbejdere og er repræsenteret i 16 lande, hvor mere end 30 agenter varetager virksomhedens kunder.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Greve

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.